Høst og lagring af våd biomasse
Plantebiomasse udgør en vigtig ressource i det biobaserede samfund, og det er afgørende, at biomassen høstes og lagres optimalt for at sikre størst mængde og højest kvalitet. Dette gælder uanset, om biomassen skal bruges til fødevarer, foder, materialer, energi eller bioraffineres til forskellige produkter. For grøn biomasse såsom græs, roetoppe og efterafgrøder er vandindholdet ofte så højt, at det energimæssigt ikke er hensigtsmæssigt at nedtørre biomassen før lagring.
Biomasse af makroalger såsom sukkertang har ligeledes meget højt vandindhold. For våde biomasser er det mere relevant med ensilering, hvorved biomassen konserveres vha. lavt pH, som opnås enten ved fermentering og/eller ved tilsætning af syre.
Våde biomasser skal konserveres hurtigst muligt efter høst, og det er derfor nødvendigt at samtænke processerne omkring høst og lagring for at optimere logistikken. Kvaliteten af biomasse kan også variere meget mellem forskellige biomassetyper, hvilket kan påvirke kravene ved lagring. Der kan være behov for tilsætning af forskellige ensileringsmidler for at opnå en god ensilering, f.eks. tilsætning af melasse eller syre ved ensilering af tang.
Det kan også være nødvendigt at tilsætte saft-sugende biomasse for at undgå saftafløb fra ensilagen, f.eks. kan man blande halm i roetoppe for at opsuge saft fra roetoppen.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med?
Teknologisk Institut arbejder med forskning og udvikling indenfor høst og lagring af biomasse, og vi kan hjælpe med at optimere høsten og lagringen af forskellige typer biomasse. Ydelserne kan bl.a. omfatte følgende:
- Rådgivning vedr. høst og lagring af forskellige typer biomasse.
- Planlægning og gennemførelse af lagringsforsøg, f.eks. ensileringsforsøg i lab-skala (typisk under 1 kg biomasse), i tønde-skala (ca. 50 kg biomasse), i pilot-skala (typisk 500-1.500 kg biomasse i siloer eller i wrappede baller) eller i stor-skala i plansiloer.
- Udtagning af prøver af biomasse før og efter ensilering.
- Måling af massetab, energitab og saftafløb under ensilering af biomasse.
- Analyser af biomassens kvalitet både før, under og efter lagringen, f.eks. måling af metanpotentiale, sukkerindhold eller proteinindhold, funktionalitet og struktur.
Cases
- Ensilering af hele eller knuste roer. Bl.a. måling af kvalitetsændringer og saftafløb samt beskrivelse af kvalitetsforskelle ned gennem siloen.
- Ensilering af græsfiber efter ekstraktion af proteinjuice. I projektet BioValue SPIR bl.a. måling af saftafløb og lagertab, analyse af metanpotentiale, analyse af flygtige syrer, aminosyrer og protein.
- Sam-ensilering af halm+roerod, halm+roetop eller halm+efterafgrøde. F.eks. i projekterne BioValue SPIR, Flexible CHP og Roetop og halm til biogasproduktion. Bl.a. analyse af metanpotentiale i frisk og ensileret biomasse samt optimering af processer omkring høst og opblanding af biomasser.
- Høst og lagring af biomasse fra vinterraps. I projektet Udvikling og test af totalkoncept til afpudsning og bjærgning af biomasse fra vinterraps i efteråret for anvendelse til biogasproduktion.
- Ensilering af våd halm i bigballer. I projektet StrawSilage bl.a. analyse af effekten af vandindhold og forskellige ensileringsmidler på ensilering og metanpotentiale.
- Ensilering af grøn pilebiomasse til foder. I Innoboosterprojekt med Ny Vraa Bioenergy. Bl.a. måling af pH, amino-N, flygtige syrer og alkohol i ensilage fra forskellige høsttidspunkter.
- Ensilering af alger. I projekterne MacroFuels og MacroCascade. Bl.a. analyse af ensilering som forbehandlingsmetode forud for produktion af biobrændstof og som metode til konservering af højværdiprodukter.
- Ensilering af roetoppe forud for bioraffinering og proteinekstraktion. I GUDP-projektet SUBLEEM 2.0.
Relaterede ydelser
 |  |
 |  |
| Ensilering i forskellige skalaer, i hhv. vakuumposer, tønder, wrappede baller og forsøgssiloer. | |