HOLMRIS B8

Troels Behrenthz Andersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 89.

billede af mænd der arbejder

HOLMRIS B8

Om virksomheden

HOLMRIS B8 er møbelbranchens førende salg- og designvirksomhed og er på en rejse hen imod en stadig tættere integration mellem salg af møbler og levering af viden og rådgivning. De seneste år har HOLMRIS B8 udviklet sig fra kontormøbelproducent til salg- og designvirksomhed med en bred vifte af ydelser i porteføljen.

Udfordring

Udfordringen for virksomheden var, at de ikke havde været tydelige nok i deres kommunikation omkring deres serviceydelser. De var i højre grad fokuseret på at sælge nyt inventar frem for de services de også tilbyder.

Forløb

I forløbet har HOLMRIS B8 fået strammet op på de serviceydelser og servicepakker, virksomheden tilbyder. Opstramningen har især gjort det lettere for sælgerne at formidle ydelserne videre til kunderne.

”På vores første workshop arbejdede vi med at skabe et overblik over alt det, vi kan. Vi var otte medarbejdere fra forskellige dele af organisationen, og vi lavede en lang bruttoliste, som vi efterfølgende kombinerede i nogle servicepakker. Derefter gav Servitize-konsulent Troels B. Andersen fra Teknologisk Institut pakkerne et ekstra vrid, og i fællesskab satte vi et prisskilt på hver enkelt pakke. Målet var at gøre det lettere for sælgerne at formidle pakkerne videre til kunden" fortæller Frank Nielsen, servicechef ved HOLMRIS B8

Resultat

HOLMRIS B8s allerede eksisterende ydelser blev kombineret på nye måder. Eksempelvis har man gjort de ydelser, der bidrager til øget bæredygtighed mere synlige. Det drejer sig om ydelser lige fra sensorovervågning af lokaler, opgradering af møbler og inventar til donation og miljøvenlig bortskaffelse.

”Forløbet har givet os en lang liste med nye services, som vi gerne vil udvikle i fremtiden. Senest er vi f.eks. begyndt at tilbyde kabling som en ny ydelse til vores kunder.” uddyber Frank Nielsen

Vi er i fuld gang med at rulle servicepakkerne ud. Vi markedsfører dem over for kunderne, og samtidig træner vi vores sælgere, så de lærer pakkerne indgående at kende og kan svare på de spørgsmål kunderne kommer med.

- Frank Nielsen, servicechef, Holmris B8