HyFly - Grøn energilagring med effektive svinghjul

Hanna  Leemreize

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 02.

Svinghjul i lagerhal

HyFly - Grøn energilagring med effektive svinghjul

HyFly-projektet har til formål at transformere energilagringsmarkedet gennem udvikling af avancerede energilagringssystemer i form af svinghjul med hybride glas-kulstof fiberkomposit-rotorer.

Projektet søger at forbedre energidensiteten af disse systemer med mindst 25%, hvilket vil give en mere bæredygtig og omkostningseffektiv løsning sammenlignet med traditionelle kemiske batterier. Ved at udnytte synergier mellem materialer og designinnovationer, stræber HyFly efter at levere teknologier, der kan imødekomme det voksende behov for effektiv energilagring i en tid præget af grøn omstilling.

Teknologisk Instituts rolle

Teknologisk Institut spiller en central rolle i HyFly-projektet ved at levere ekspertise inden for materialetestning og karakterisering. Instituttet vil anvende avanceret 3D synkrotron røntgentomografi til at inspicere og analysere de hybride kompositmaterialers strukturelle integritet og ydeevne under rotationsbelastning. Denne indsats vil give afgørende indsigt i materialernes mikrostrukturog hjælpe med at optimere design- og fremstillingsprocesser. Teknologisk Instituts bidrag er afgørende for at sikre, at de udviklede løsninger opfylder de højeste standarder for pålidelighed og effektivitet.

Øget energidensitet gennem avancerede materialevalg

Omstillingen til grøn energi fra intermitterende kilder kræver effektive energilagringsteknologier. I et svinghjul lagres energi i form af rotationsenergi i en rotor der roterer med høj hastighed. En rotor i svinghjulet bliver accelereret op i fart ved opladning, mens den bremses ved afladning. De høje rotationshastigheder gør at materialet udsættes for store kraftpåvirkninger som sætter store krav til materiale performance af rotoren.

I HyFly projektet vil vi:

  • Øge Energikapasiteten: Forbedre svinghjul-rotorernes energidensitet for at reducere markedsprisen per kWh.
  • Udvikle Avanceret Materialeteknologi: Udvikle og implementere en hybrid glas-kulstof fiberkomposit-teknologi, der kombinerer styrken og holdbarheden af forskellige materialer for at optimere ydeevne og omkostningseffektivitet.
  • Skabe Bæredygtige Energialternativer: Tilbyde en langtidsholdbar og miljøvenlig energilagringsmulighed med teoretisk ubegrænset antal opladningscyklusser, der kan erstatte kortlivede, kemiske batterier på markedet.

Disse mål sigter mod at etablere Danmark som et førende knudepunkt for avanceret energilagringsteknologi og bidrage til en mere bæredygtig global energifremtid.

Fakta om projektet

Projektet løber fra april 2024 til april 2027 og er et Grant Solutions projekt støttet af innovationsfonden med et totalbudget på 20 mio. kr. Projektet har deltagelse af såvel videns- som industripartnere.