Information, rådgivning og anbefaling vedr. kombinationssystemer - Tekniske krav og anbefalinger til SCRT systemer
Vælg side
I forbindelse med udbud stilles der krav til køretøjerne herunder emissioner. Kravet kunne f.eks. være at der anvendes Euro VI køretøjer. Her vil det dog være oplagt at tillade, at ældre køretøjer, der er opgraderet med eftermonteret SCRT emissionsudstyr kan sidestilles f.eks. med Euro VI.
Hvis opgraderede SCRT køretøjer tillades anbefales det, at der stilles meget konkrete tekniske krav til udbyderne for at sikre at de leverede systemer er afprøvede og faktisk overholder de ønskede krav med hensyn til emissioner og andre tekniske egenskaber.
Som en hjælp til udbudsprocessen har Færdselsstyrelsen udgivet en ”Anbefaling om tekniske kriterier til kombinationssystemer” Anbefalingerne i vejledningen skal sikre, at SCRT systemer svarer til den nyeste teknologiske standard, herunder at de er testede af et uafhængigt prøvningsinstitut og overholder emissionskrav som under praktisk anvendelse er på niveau med et Euro VI system.
Desuden skal anbefalingen bidrage til at skabe overblik og gennemskuelighed på markedet for emissionsreducerende kombinationssystemer til busser og lastbiler. Herigennem understøttes grundlaget for at trafikselskaber, transportfirmaer, vognmænd og myndigheder kan træffe det mest kvalificerede valg mellem systemerne på markedet.
Anbefalingerne kan downloades her