Intelligent HVAC til intelligent byggeri - Ydelse: Simulering af indeklima og energiforbrug
Vælg side
Digitaliseringen og udviklingen af intelligente styringer til byggeriet har øget mulighederne for samlet optimering af indeklima, energiforbrug og energifleksibilitet. Størstedelen af nybyggeriet og de større renoveringer, bliver projekteret ud fra en digital BIM model. Med udgangspunkt i den digitale model kan vi simulere indeklima og energiforbrug, som led i projekteringen Vi arbejder primært i:
IES VE (Integrated Environmental Solutions Virtual Environment) og IDA ICE (IDA Indoor Climate and Energy) samt BE18 og en række af vore egne værktøjer.
Vi rådgiver om, hvordan en given opgave gribes an; hvilke forhold det giver mening at simulere, hvilke begrænsninger er der, og hvornår det bedre kan betale sig at lave en mock-up test.
Simuleringerne viser hvordan indeklimaet bliver i en bygning efter den er taget i brug og hvor stort energiforbruget vil være til drift af bygningen. Dermed er simuleringen et vigtigt udgangspunkt for valg af de rigtige tekniske løsninger og styringer.
Detaljegraden i simuleringer tilpasser vi efter behov. Om det så er evaluering af indeklima i et enkelt lokale med simple installationer, eller indeklimaet i en kompleks bygning, eller om det er afprøvning af nye styringsstrategier, hvor samspillet mellem installationerne er i fokus.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med?
Kontakt os, hvis du fx er rådgiver, installatør eller driftsansvarlig bygherre og har brug for samarbejde om:
- Udvikling af specialtilpassede simulerings- og beregningsprogrammer
- Simulering og evaluering af forskellige styringsstrategier
- Simulering og evaluering af energi- og indeklimaoptimeringer
- Rådgivning omkring dimensionering af installationer på baggrund af simuleringer
- Simulering af blandt andet indeklima, energiforbrug og klimapåvirkning