Kalibrering og måleteknik
Vælg side
Teknologisk Institut tilbyder en lang række ydelser inden for kalibrering og måleteknik. Vi kontrollerer og kalibrerer årligt mere end 75.000 stk. måleudstyr for flere end 3000 kunder.
Vores ydelser omfatter bl.a. rådgivning, prøvning, kalibrering, udvikling, dokumentation og undervisning. Vi har relevant viden ift. processer og produkter og kan fx hjælpe ved valg og udvikling af sensorer, beregning af måleusikkerhed og meget mere.
Vi er akkrediteret af DANAK som udbyder af præstationsprøvninger og af et bredt område af kalibrerings- og prøvningsydelser. Se www.danak.dk, reg.nr. 200, 300 og 512.
Vi er af Sikkerhedsstyrelsen udpeget som dansk metrologiinstitut på områderne vand- og energiflow, lufthastighed, geometri (længde), materialefugt og temperatur.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
Måletekniske ydelser omfatter bl.a:
- Kalibrering i et bredt område inden for geometri, temperatur, flow, lufthastighed, tryk, kraft, fugt, masse, hårdhed og elektriske parametre
- Måleteknisk rådgivning fx inden for måleteknik, analyse og kvalitetssikring af måledata
- Plankurser som firmaspecifikke kurser inden for måleteknik og usikkerhedsanalyse
- Præstationsprøvning, fx akkrediterede ringkalibreringer inden for udvalgte parameter
- Software-løsninger fx til usikkerhedsanalyse.