Kan et usynligt materiale producere bæredygtig ammoniak?

Et særligt gelmateriale kan nedbryde organisk materiale og fx rense bygningers tage for snavs og forurening, når sollys rammer. I et MADE demonstrationsprojekt eksperimenterede Teknologisk Institut med Aproxis gel for at se, om materialet kan producere bæredygtig ammoniak.

Magien opstår, når solens stråler rammer.

Gennem mange år har virksomheden Aproxi udviklet en unik gel, som er fotokatalytisk aktivt – det vil sige, at materialet igangsætter en kemisk reaktion, når det udsættes for sollys.

Gelmaterialet har mange funktioner og fungerer bl.a. som en usynlig skraldemand. Gelen kan ved hjælp af naturligt sollys nedbryde organisk materiale og holde overflader som bygningers facader og tag

- Henrik Tofte Jespersen, Aproxi

I bymiljøer, hvor luftforurening er en udfordring, kan bygninger dækket med dette materiale altså forblive pæne og rene, samtidig med at de bidrager til et sundere miljø ved at reducere ophobningen af skadelige stoffer, lyder det fra virksomheden.

På billedet ses reaktoren på Teknologisk Institut, der består af et UV-gennemsigtigt kvartsrør, med et LED-bånd omkring.

Aproxi er stadig i gang med at undersøge det fulde omfang af, hvad gelen kan. En test foretaget ved West Pomeranian University of Technology i Szczecin i Polen pegede på, at materialet kan bruges til produktion af ammoniak.

- Hvis vores gelmateriale – tilsat UV-lys, luft og vand – kan producere ammoniak, vil det være en banebrydende udvikling for landbruget og ikke mindst klimaet. Ammoniak er en essentiel komponent i kunstgødning, og fremstilling af ammoniak på traditionel vis er en meget energikrævende proces, der ofte kræver fossile brændstoffer. Så vi ville potentielt kunne reducere CO₂-udledningerne betydeligt og skabe en mere bæredygtig måde at fremstille ammoniak på, fortæller Henrik Tofte Jespersen, Principal Senior Scientist ved Aproxi.

Ammoniakken udeblev

Aproxi blev en del af et MADE demonstrationsprojekt for at udforske gelens potentiale, og her fik de hjælp af Teknologisk Institut. Gelmaterialets evne til at producere ammoniak ved hjælp af sollys, luft og vand blev testet.

- Vi ønskede at se, om vi kunne reproducere – og dermed få verificeret – de lovende resultater, der tidligere blev opnået i Polen, lyder det fra Henrik Tofte Jespersen.

Teknologisk Institut byggede en specialdesignet lysreaktor. Reaktoren blev udstyret med UV-lys for at aktivere gelmaterialet og undersøge dets evne til at producere ammoniak kun ved hjælp af UV-lys, luft og vand. Men trods talrige forsøg lykkedes det ikke.

Reaktor med UV-lys. Kilde: Henrik Tofte Jespersen

- Vi har udført mange forsøg med forskellige opsætninger og justeringer i reaktoren, men vi kunne desværre ikke måle nogen betydelig mængde ammoniak, forklarer Søren Bastholm Vendelbo, Seniorkonsulent i afdelingen for Plast og Emballage på Teknologisk Institut.

Førte til vigtig læring

Selvom resultaterne af projektet ikke blev som håbet, tager Aproxi alligevel værdifuld indsigt med videre.

- En af de største gevinster ved projektet har været at identificere de kritiske faktorer, der påvirker vores materiales effektivitet. Vi har opdaget, hvilke håndtag der er mest effektive at skrue på, og det har virkelig været en øjenåbner for os, siger Henrik Tofte Jespersen og tilføjer:

- Vi har lært, at lysintensiteten og placeringen af UV-kilden er afgørende for at aktivere vores materiale effektivt. Desuden spiller temperaturkontrollen en vigtig rolle i reaktionshastigheden, og det er noget, vi skal fokusere mere på i fremtidige forsøg.

Forsøgene har givet Aproxi et solidt grundlag at forholde sig til, når de skal videreudvikle deres mulige løsning for bæredygtig ammoniak.

Det er en læringsrejse, som ikke er lineær, men vi er klar til at tage det næste skridt, som formentlig vil være at søge midler til et endnu større projekt

- Henrik Tofte Jespersen, Aproxi

Om MADE Demonstrationsprojekter

Med et MADE Demonstrationsprojekt kan en lille eller mellemstor virksomhed få op til 100.000 kr. i støtte til at løse en konkret udfordring i virksomheden eller afprøve en ny teknologi i produktionen.

Ved at blive koblet op sammen med Teknologisk Institut, FORCE Technology, Alexandra Instituttet eller DAMRC får man adgang til de teknologier, den viden og de kompetencer, som er nødvendige i forhold til at løse den konkrete udfordring i virksomheden. MADE demonstrationsprojekter er medfinansieret af den Europæiske Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Har du lyst til at høre mere om mulighederne for at teste og demonstrere nye løsninger i MADE? Så tag fat i MADE – de dækker hele Produktionsdanmark.

Artiklen er oprindeligt publiceret af MADE