Kemiske analyser til DGNB-certificering
Er du rådgivende ingeniør og/eller arbejdsmiljøekspert, og er det dit ansvar at sikre, at de nyeste krav i DGNB er overholdt (gældende fra 1. januar 2021)?
Teknologisk Institut, Kemisk karakterisering og Rådgivning udfører kemiske analyser, som lever op til de nyeste krav i DGNB. DGNB kræver evaluering af over 200 definerede stoffer og andre risikostoffer i indeklimaet i bæredygtige bygninger. Laboratoriets analyse følger gældende udgave af EN 16516, og over 200 stoffer med angivet EU LCI-værdi er inkluderet i analysen, som påkrævet af DGNB.
Teknologisk Institut kan hjælpe dig med relevante analyser
Tag kontakt til Teknologisk Institut, og beskriv dit behov. Herefter fremsendes samlet tilbud på kemisk undersøgelse og evt. rådgivning. Hvis du ikke selv kan foretage prøveudtagningen, kan Teknologisk Institut være behjælpelig.
- Analyse af Tenaxrør ved ATD-GC/MS udføres iht. EN 16516 og ISO 16000-6
- DNPH-coatede rør analyseres for relevante aldehyder inkl. formaldehyd efter EN 16516 og ISO 16000-3
Teknologisk Institut udarbejder og fremsender en rapport, som indeholder alle analyseresultater, samt en evaluering, der angiver, om resultaterne af den udførte måling kan berettige til certificering af byggeriet i henhold til DGNB.
Teknologisk Institut står klar til at assistere og vurdere, hvis der skulle opstå spørgsmål eller problemer i forbindelse med tolkning af resultaterne. Vores konsulenter kan også hjælpe dig på vej med viden om kendte kilder til givne kemiske stoffer.