Kompositter - genanvendelse og cirkularitet

Jakob Rørbæk Saugbjerg

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 05.

Kompositter

Kompositter - genanvendelse og cirkularitet

England In English

Er produktion, brug eller håndtering af kompositter med fx fiberforstærkede materialer relevant for din virksomhed? Så ved du, at fremtidig konkurrencekraft afhænger af, om du kan leve op til nuværende og fremtidige krav til genanvendelse og bæredygtighed – og samtidig levere et produkt af høj kvalitet.

På Teknologisk Institut hjælper vi kompositbranchen til løsninger, hvor grøn omstilling, kvalitet og forretningspotentiale går hånd i hånd.

Kompositmaterialers fordele skaber cirkulære udfordringer

Kompositmaterialer er karakteriseret ved holdbarhed, styrke og en kompleks sammensætning, der skaber udfordringer, særligt ved håndtering af end-of-life produkter.

Det resulterer i:

  • Høje omkostninger til bortskaffelse af ikke-genanvendelige kompositter
  • Spild af værdifulde ressourcer som kulfiber, glasfiber og polymerer
  • Miljøbelastning fra deponering eller forbrænding af kompositmaterialer
  • Manglende overholdelse af lovkrav om genanvendelse og cirkulær økonomi
  • Øget pres fra kunder og leverandører
Kompositmaterialer er kendetegnet ved en unik kombination af lav vægt og høj styrke. Det kræver en stærk binding mellem to forskellige materialer. Dilemmaet er, at den selvsamme binding gør det svært at genanvende materialerne. Simon Frølich, souschef, Teknologisk Institut

Få adgang til viden, der sikrer innovation og konkurrencekraft

Hos Teknologisk Institut forstår vi udfordringerne ved at genanvende kompositmaterialer. Det gælder, anset om du arbejder med glasfibre eller kulfibre med epoxy, umættet polyester (UPR) eller polyurethan-kompositter.

Vi arbejder holistisk i kompositmaterialernes værdikæde. Det betyder, at vi kan hjælpe med blandt andet:

  • Screening for materialer, der udleder mindst muligt CO2 og kan adskilles ved end-of-life
  • Optimering af produktionsprocesser tilpasset fremtidens råmaterialer
  • Udvikling af genanvendelsesprocesser tilpasset dine specifikke kompositmaterialer og behov
  • Miljøvurderinger og livscyklusberegninger for mulige kompositløsninger

Det sikrer optimal ressourceudnyttelse og minimerer spild, samtidig med at det opfylder dine krav til kvalitet og ydeevne.

Case: Genanvendelse af fiberforstærkede ski med Atomic

Atomic ski dissassembly by Danish Technological Institute   Atomic ski disassembly by Danish Technological Institute   Atomic ski disassembly by Danish Technological Institute

Adskillelse af materialer i en Atomic ski. Se timelapsevideoen her.

Demonstration i labskala sikrer langtidsholdbare løsninger

Vores laboratorier kan demonstrere genanvendelsen af dine kompositmaterialer i mindre skala. Dette giver dig mulighed for at vurdere tekniske og økonomiske aspekter, inden du implementerer en genanvendelsesløsning i fuld skala.

Rådgivning om cirkulær økonomi

Vores specialister rådgiver om, hvordan du kan indarbejde cirkulære principper i din forretningsmodel og værdikæde. Dette hjælper dig med at opfylde lovkrav, reducere omkostninger og minimere miljøpåvirkningen.

Kontakt os for en nærmere dialog om din virksomheds udfordringer og målsætninger - vi glæder os til at tale med dig.

Samarbejde med Teknologisk Institut 1:1, værdikæde, missionsdrevet partnerskab

 

 

JEC Awards 2024Samarbejde med industrien sikrer cirkulær løsning til genanvendelse af kompositter i vindmøllevinger

Sammen med Vestas, Olin og Aarhus Universitet har vi udviklet en teknologi, der muliggør fuld genanvendelse af kompositmaterialet i vindmøllevinger. Gennem projektet CETEC (Circular Economy for Thermosets Epoxy Composites) er der fundet en todelt løsning til at skille kompositmaterialerne ad i glasfiber og epoxy, hvorefter epoxyen kemisk nedbrydes til grundbestanddele af samme kvalitet som jomfruelige materialer. Disse kan efterfølgende genbruges i nye epoxybaserede kompositter.