Kompositter til det grønne forsvar - projekt med Censec

Nikolaj  Zangenberg

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 94.

Kompositmateriale

Kompositter til det grønne forsvar - projekt med Censec

Forsvarets grønne handlingsplan 2021-2025 udstikker retningen for hvordan affalds- og CO2-produktionen skal reduceres i det danske forsvar.

Kompositmaterialer bruges i mange forskellige sammenhænge i forsvaret såvel som i resten af samfundet. Kompositmaterialer er eftertragtede, især pga. deres styrke og lethed. Produktion af mange kompositmaterialer er dog energikrævende da der bruges høje temperaturer og højt tryk. Ligeledes er der ofte et stort forbrug af f.eks. opløsningsmidler. Store procentdele af materialet ender som spild efter skæring og efter end-of-life er det i dag uhensigtsmæssigt at genbruge kompositten da det er for dyrt og energikrævende.

Industrisamarbejde med Teknologisk Institut og Censec

I projektet ’Kompositter til det grønne forsvar’ undersøger vi sammen med et konsortium af danske kompositproducenter hvordan brugen kompositmaterialer og forbedringer i produktionskæden kan resultere i mindre klima- og miljøaftryk. Her undersøger vi muligheden for at udnytte machine learning til at designe nye komposit med specialiserede egenskaber. Samtidig bruger vi avancerede karakteriserings metoder til bedre at forstå sammensætningen og frakturpunkter i specifikke kompositmaterialer.

Projektaktiviteter

  • Artificial Intelligence og Machine Learning til forudsigelse af optimale kompositsammensætninger. I samarbejde med to udenlandske teknologivirksomheder afholdes workshops hvor vi bliver klogere på hvordan AI lærer af den etablerede og nyudviklede forskning. Disse redskaber kan forudsige egenskaberne af et kompositmateriale og kan markant reducere den tids- og omkostningstunge proces der er forbundet med at udvikle og afprøve nye materialer.
  • Røntgensynkrotron analyser af komposit komponenter. I forbindelse med projektet blev røntgentomografi målinger foretaget ved ESRF synkrotronen i Grenoble. Målingen er ikke-destruktiv men kigger dybt ind i materialerne. Resultatet af disse målinger giver kvantitative svar på f.eks. mængden og størrelsen af porøsiteter, interne frakturer, orientering af enkelte fibre og fiberbundter. Analysen hjælper vores partnere til bedre at forstå deres materiale enten umiddelbart efter produktion, eller efter test eller miljøpåvirkninger.
  • Datavisualisering af fiberkompositter. I samarbejde med Alexandra instituttet udvikles 3D visualiseringsværktøjer som giver mulighed for at bevæge sig gennem lagene i materialet. Her kan man adskille f.eks. fibre og matrix og se på homogeniteten og fordelingen af delkomponenter inde i materialet.

Projekttegning