Kontormiljøer, skoler og institutioner
I lokaler opstår der dårlig luftkvalitet, hvis luften ikke udskiftes tilstrækkeligt. I skoler og institutioner, hvor man opholder sig tæt, er det personerne, der er de primære kilder til forurening, mens det fx i kontorer kan være printere, der forårsager forurening af luften, hvis de ikke er placeret hensigtsmæssigt.
Mange personer på lidt plads og høj aktivitet kan også give problemer med støj.
I kontorer er træk- og kuldegener en typisk udfordring. Disse gener skyldes ofte en kombination af indretningen samt ventilations- og bygningsforhold.
Et dårligt indeklima har betydning for indlæring og trivsel i skoler og institutioner og for arbejdsglæde og produktivitet i kontorer. Teknologisk Institut har mange års erfaring med vurdering af kontorindretning med henblik på at forbedre lys-, lyd-, luft- og temperaturforhold.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med?
- Måling af temperatur, luftfugtighed og CO2-koncentration
- Undersøgelse af luftkvalitet – kemiske stoffer og partikler/støv
- Måling af lufthastighed og kortlægning af luftbevægelser og trækgener
- Måling af støjniveau
- Hensigtsmæssig kontorindretning i forhold til træk, belysning, materialevalg, akustik og placering af printere
- Undersøgelse af lugtgener