Kvalitative metoder til samfunds- og erhvervsanalyser
Kvalitative metoder: Dybdegående indsigt i komplekse problemstillinger
Kvalitativ metode dækker over en lang række tilgange, der fokuserer på dybdegående analyse af komplekse fænomener såsom individuelle oplevelser, meninger og motiver bag handlinger. Tilgange til dataindsamling vil ligesom for alle andre metoder afhænge af opgavens specifikke formål, men oftest indsamler vi hos Teknologisk Institut kvalitative data gennem semistrukturerede interviews, ekspertinterviews, fokusgrupper og observationsstudier. Fælles for de kvalitative tilgange er en målsætning om at opnå en dybdegående forståelse for fænomener, der ikke nødvendigvis synes kvantificerbare. Det kan f.eks. være, hvordan introduktionen af generativ AI påvirker en specifik faggruppes arbejde og arbejdsmotivation, eller hvordan bestemte virksomheder, befolkningsgrupper og/eller foreninger oplever en given policy-implementering.
Hvad kan vi tilbyde?
Hos Teknologisk Institut tilbyder vi kvalitative analyser, der skaber værdifulde indsigter i alt fra arbejdsmarkedsforhold, efteruddannelsesbehov, kompetenceudvikling til erhvervsstrategier. Alt efter vores kunders behov snakker vi med målgruppen for problemstillingen, eksperter på området og laver dybdegående analyser, der identificerer anbefalinger til udvikling af målrettede strategier og løsninger. Vi skaber indsigt i komplekse samfundsmæssige forhold og leverer viden om underliggende mekanismer, der f.eks. former arbejdsliv, uddannelse og andre sociale dynamikker. Vi anvender desuden ofte kvalitative metoder til at fremhæve ”gode cases”, der kan tjene som inspiration til andre. Det kan f.eks. være en virksomhed, som er front-runner på implementering og anvendelse af kunstig intelligens med et fokus på, hvordan de har overkommet eventuelle barrierer.
Case-eksempler:
AI og fremtidens kompetencekrav til faglærte og ufaglærte i industrien
Kunstig intelligens (AI) er et vigtigt tema i danske virksomheder, da teknologien har potentiale til at skabe nye og forbedrede arbejdsgange, der kan øge effektiviteten og produktkvaliteten og understøtte medarbejdernes individuelle arbejde. Denne rapport fremhæver potentialet og udfordringerne ved AI i industrien, herunder behovet for efteruddannelse af faglærte og ufaglærte for at udnytte teknologiens fulde potentiale.