Kvalitetssikring af plastprodukter - Fremmedlegemer
Vælg side
Når små partikler, fibre eller lignende skal undersøges, er der begrænsninger på hvilke analysemetoder, der kan tages i anvendelse. Teknologisk Institut har gode erfaringer med at identificere ukendte partikler med bl.a. infrarød spektroskopi. Afhængig af fremmedlegemet og konteksten vil FTIR typisk blive suppleret med en grundstofanalyse og med Raman-mikroskopi fordi resultatet af én type mikroanalyse sjældent giver et entydigt svar.
Identifikation er første skridt på vejen til at eliminere kilden til fremmedlegemet og ved at optage dets kemiske fingeraftryk (FTIR), kan stoftypen dokumenteres. Erfaringsmæssigt består fremmedlegemer ofte af flere forskellige kemiske forbindelser, og derfor har mange af vores større kunder valgt at investere i et bibliotek over deres mulige forureningskilder. Dette forkorter analysesvartiden og gør det muligt at udelukke og udpege konkrete mistænkte kilder.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Identifikation af ukendt materiale på overfladen eller indstøbt i plasten
- Rådgivning om forebyggelse af kontaminering med fremmedlegemer
- Mikroanalyser som FTIR og Raman samt spektralt match mod kommercielle databaser
- Opbygning af bibliotek over mulige forureningskilder
- Uvildigt input til beslutning vedrørende produktionsstop