Lad os gøre 2020 til det år, der sikrede Danmarks fremtid

Når man læser den seneste OECD-rapport, som evaluerer miljøindsatsen i Danmark 2019, kan selv den største optimist blive trist til mode. Luftforureningen i de største danske byer ligger langt over gennemsnittet og biodiversiteten er under pres.

Vi har derudover den ærgerlige førerposition, at vi er det land i OECD, som producerer mest kommunalt affald per indbygger. Som modvægt til dette, peger OECD heldigvis også på, at affaldsdeponering næsten er udfaset, og at vi har opnået imponerende niveauer for genanvendelse og nyttiggørelse af de fleste affaldsstrømme. Det kan vi godt være stolte af!

Men vi kan og vil mere – og forudsætningerne er der for, at vi I Danmark kan opnå en førerposition inden for cirkulær økonomi. Derfor er jeg meget enig med OECD i fremhævelsen af, at vi bør fremskynde overgangen til en egentlig cirkulær økonomi med øget genanvendelse og genbrug af affald, mindre ressourceforbrug og mindre affaldsgenerering. Spørgsmålet er selvfølgelig: Hvordan?

I Danmark har vi længe haft fokus på den cirkulære økonomi som vejen til bæredygtighed både i miljømæssig og økonomisk forstand. Danske virksomheder engagerer sig i cirkulær økonomi - det hører jeg fra virksomhederne dagligt – og det er også blevet vist i flere undersøgelser. Bl.a. i en undersøgelse fra Teknologisk Institut, hvor det blev slået fast, at halvdelen af alle danske produktionsvirksomheder arbejder med cirkulær økonomi. Vi har altså med virksomheder at gøre, som gerne vil overgå til en cirkulær økonomi og med rette ser store forretningsmæssige muligheder heri.

Det er et godt udgangspunkt!
Vi har måske lænet os lidt for meget op af, at markedskræfterne og de økonomiske potentialer skulle bære initiativerne frem alene. For på den ene side er det helt korrekt, at vi taler om cirkulær økonomi med tryk på økonomi. Det er det økonomiske potentiale i cirkulariteten, som skal drive omstillingen – og der er et kæmpe potentiale. På den anden side mener jeg ikke, vi, som samfund, skal fralægge os ansvaret og forvente, at markedskræfterne alene kan ændre udviklingen. For det svarer til, at vi pålægger virksomhederne ansvaret i markedskræfternes navn. Jeg mener, at vi som samfund har et fælles ansvar for at ændre retning og herigennem sikre incitamenterne for bæredygtig udvikling og cirkulær økonomi, for gør vi ikke det, sker der blot én ting og det er, som det gamle kinesiske ordsprog siger, at så ”ender vi der, hvor vi er på vej hen”.

Jeg begynder at se konturerne af, at vi bevæger os i den rigtige retning med den ambitiøse klimalov og med øgede udviklings- og vækstmidler til grøn omstilling på finansloven. I et internationalt perspektiv går vi forrest ift. at se de globale klimaforandringer og bekæmpelsen af dem som en mulighed for at skabe job, vækst og velstand.

Det skaber et helt unikt momentum for danske virksomheder! 
Hvis vi skal indfri potentialet, så kræver det, at vi som samfund sætter cirkulær ressourceøkonomi øverst på dagsordenen i den grønne omstilling. Vi skal have som konkret målsætning, at vi vil gennemtænke og understøtte cirkulære strømme, hvor produkter fra start er designet til at kunne genbruges, adskilles og genanvendes i nye strømme. Lad os fokusere på at optimere ressourceudnyttelse og minimere spild og affaldsstrømme, som ikke kan genanvendes. Det vil ikke alene nytte i forhold til CO2-udledningen – det vil også give en stærk og grøn økonomi, hvor potentialet for eksport af de udviklede løsninger er enormt. For problemet, vi står overfor, er lige så aktuelt i Tyskland, Kina og USA.

Den hånd, vi skal række de danske virksomheder er, at vi skal sikre adgangen til grønne udviklings- og vækstmidler samt til de udviklings- og testfaciliteter, som er helt afgørende for, at vi kan speede udviklingen op.

Lad os sammen tage ansvar og få vendt den negative førerposition til en, vi kan være stolte over, så 2020 bliver året, vi ser tilbage på i 2070 og tænker ”hvilket skelsættende år – det var året som sikrede Danmarks fremtid”.