Low-cost sensorer – det nye våben i kampen for grønnere bymiljøer

– Altså havde du spurgt mig for fem år siden, ville jeg ikke ane, hvad en low-cost sensor er – og jeg ved en hel del om sensorer og luftforurening.

Det fortæller Thor-Bjørn Ottosen, der er sensorspecialist på Teknologisk Institut. Thor-Bjørn rådgiver til daglig kommuner og virksomheder om tiltag, der kan forbedre luftkvaliteten i byer.

Installation af low-cost sensorer ifm. målekampagne i København

Nye muligheder for at måle luftkvalitet

En low-cost sensor – eller lavprissensor – er, som navnet antyder, et billigt måleapparat, der kan bruges til at sætte tal på, hvor mange partikler der er i luften. Ud over at være relativt billige udmærker de sig ved at være små, mobile og nemme at betjene. Det giver helt nye muligheder for at opnå et detaljeret billede af luftkvaliteten i en by.

– Luftforurening kan variere meget i tid og sted. Industri, trafik, kystnære skibe, brændeovne og andre kilder påvirker luftkvaliteten forskellige steder og på forskellige tidspunkter. Der kan sensorerne bruges til at bedømme, hvilke tiltag der skal sættes i gang, og hvor man får mest luftkvalitet for pengene, siger Thor-Bjørn Ottosen.

Lavere målepræcision behøver ikke at være et problem

Sammenlignet med store målestationer er low-cost sensorer til gengæld også mere upræcise – det kan de i al fald være.

– Vi har valideret mange sensorer på Teknologisk Institut, og præcisionen varierer meget. Det behøver ikke nødvendigvis at være et problem. Det vigtigste er, at brugerne har en fælles forståelse af, hvad sensorerne skal bruges til, og at de kan bruges til det specifikke formål, fortæller Thor-Bjørn Ottosen.

Efter Thor-Bjørn Ottosens opfattelse kan der være stor forskel på forskellige brugergruppers oplevelse af og krav til præcision i måleudstyret – og det har betydning for, hvilket udstyr der købes, og om der er behov for at få det kalibreret af specialister som for eksempel Teknologisk Institut.

Derfor opfordrer han til, at man i projekter om luftkvalitet, der ofte omfatter både eksperter, borgere og andre interesserenter har en dialog om, hvad man gerne vil opnå med luftmålingerne. Er målet fx juridisk dokumentation, så skal udstyret være 100% pålideligt. Er målet læring ved inddragelse af sensorer i skoleklasser, er kravet til præcision mindre.

I en artikel til Environmental Science & Technology (på engelsk) fortæller Thor-Bjørn Ottosen om de barrierer, der kan opstå som følge af forskellige brugergruppers oplevelse af måleudstyr som low-cost sensorer.

– Det kan være en god idé at tage specialister som os med på råd, når det gælder forskellige tiltag, hvor low-cost sensorer skal tages i brug. Det giver en langt større sikkerhed for, at udstyret kan det, som det skal, og at pengene bliver investeret på en måde, så det giver størst mulig værdi for dem, der skal have gavn af tiltaget.