Lugt - kemisk måling og analyse
Lugt kan være et alvorligt problem for produktionsvirksomheder og rensningsanlæg, som kan udlede lugt til det omgivende miljø. Lugt kan også være en udfordring i fødevareindustrien og andre brancher, hvor uønsket lugt opstår i forskellige faser af produktionsprocessen.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med?
På Teknologisk Institut hjælper vi industri, landbrug og fødevarevirksomheder med at dokumentere reelle lugtniveauer.
Vi anvender moderne analyseudstyr (PTR-MS) og trækker på flere års erfaring med måling og løsning af lugtudfordringer.
Vi kan blandt andet hjælpe med:
- Måling af lugt fra fx svovlforbindelser, aminer, ildelugtende gasser og andre flygtige organiske forbindelser (VOC)
- Evaluering af nye teknologier og tiltag, fx filtrering og scrubber-teknologier
- Proces kontrol og optimering af parametre
- Målinger foretaget on-site
- Laboratoriemålinger og analyser