Mark og teknologiforsøg - Gødningsforsøg
Vælg side
Ønsker du at dokumentere effekten af et gødningsprodukt? I Teknologisk Institut har vi stor erfaring med at gennemføre markforsøg med både fast og flydende gødning. Vi har adgang til at placere forsøg i hele Danmark og kan dermed gennemføre sideløbende forsøg fordelt på flere jordtyper og klimaforhold. Vi tilpasser forsøgsdesignet til at dokumentere selv små, men vigtige udbytteforskelle, som fx ved afprøvning af mikronæringsstoffer.
Markforsøg med gødning kræver præcision og omhu, og vi har forsøgsudstyr til at sikre en ensartet fordeling af gødningen. Vores udstyr kan anvendes til placering af forskellige faste og flydende gødningstyper ved såning, såvel som udbringning i vækstsæsonen.
Effekten af gødningerne dokumenteres med dataopsamling, beregning og rapportering af løbende målinger med sensorer, udbyttemåling samt kvalitetsanalyse af den høstede afgrøde.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Forsøgsplanlægning
- Udtagning af jordprøver til næringsstofbestemmelse
- Specialudstyr til placering af fast gødning ved såning
- Specialudstyr til placering og bredspredning af flydende gødning
- Bejdsning af udsæd med specialprodukter
- Næringsstofanalyse af planteprøver
- Måling af NDVI
- Udbyttebestemmelse og kvalitetsanalyser i afgrøder
- Dataopsamling, statistik og resultatpræsentation af data.