Materialer og proceskvalificering til CCUS - Fangst af CO2
Vælg side
Industriel CO2-fangst er en teknologi, der har til formål at reducere udledningen af drivhusgassen CO2 fra forskellige industrielle processer.
CO2-fangst kan bidrage til at nå klimamålene ved at forhindre, at store mængder CO2 slipper ud i atmosfæren. CO2-fangst kan også skabe muligheder for at udnytte CO2 til at producere grønne brændstoffer, kemikalier og proteiner.
CO2-fangst foregår typisk ved, at røggas fra en industriskorsten ledes gennem en væske, der binder eller absorberer CO2'en. Væsken opvarmes derefter, så den frigiver CO2'en i en lukket beholder, hvorfra den kan opsamles. CO2'en kan så enten lagres i undergrunden eller anvendes i andre processer. I Danmark er der et stort potentiale for at lagre CO2 i undergrundens hulrum - men også for at bruge CO2 som en ressource i power-to-X processer.
Inden for CO2-fangst kan Teknologisk Institut være behjælpelig med følgende services:
- Gennemføre pilotforsøg med absorption og desorption af CO2 i materialer og kemiske stoffer
- Bestemme reaktionskinetik og gassammensætninger
- Udføre termodynamiske beregninger for absorption og desorption af CO2
- Udføre læktest på anlæg og gas diffusion gennem anlægsmaterialer
- Gennemføre sikkerhedsundersøgelser for CO2-fangstanlæg