Materialer og proceskvalificering til CCUS - Transport af CO2
Vælg side
CO2-transport er et vigtigt aspekt i forbindelse med klimaændringer og bæredygtig energi.
CO2-transport refererer til processen med at flytte CO2 fra et sted, hvor det udledes, til et andet sted, hvor det kan lagres eller anvendes. Formålet med CO2-transport er at reducere mængden af CO2 i atmosfæren og dermed mindske drivhuseffekten.
Der er forskellige metoder til at transportere CO2, såsom rørledninger, skibe, tog eller lastbiler. Hver metode har sine fordele og ulemper i forhold til omkostninger, sikkerhed, kapacitet og miljøpåvirkning. Nogle af de faktorer, der påvirker valget af CO2-transportmetode, er afstanden mellem kilden og destinationen, mængden af CO2, der skal transporteres, tilgængeligheden af infrastruktur samt lovgivning.
Risiko for lækager
CO2 er et aggressivt stof, som kan forårsage korrosion eller lækager i rør, tanke og andre komponenter. Derfor skal materialerne være modstandsdygtige over for CO2 og have en lang levetid. Ved at vælge de rigtige materialer kan man opnå en sikker og effektiv CCUS-infrastruktur, der kan bidrage til at bekæmpe klimaforandringerne
Inden for transport af CO2 kan Teknologisk Institut være behjælpelig med følgende services:
- Kapacitetsberegning af infrastruktur som fx rørledninger til transport af CO2 gas, bl.a. Linepack beregninger
- Beregninger af tryktab i rørtransportsystemer af CO2. Estimering af faseoverovergange afhængig af tryk og temperatur
- Kvalificere plast- og gummimaterialer til fx pakninger og transportrør, herunder vurdere levetid af materialerne
- Kvalificere metaller til fx gasledninger og ventiler, herunder test af materialernes korrosionsbestandighed overfor CO2