Metrologi i den digitale omstilling

Jan  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 36.

Metrologi

Metrologi i den digitale omstilling

Vi støtter implementeringen af moderne digitaliseret metrologi i industri- og energisektoren for at imødekomme virksomhedernes fremtidige behov.

Troværdig metrologi er en forudsætning for, at dansk erhvervsliv kan producere og eksportere varer med dokumenteret høj standard. Samtidig er det fundamentet for afregning i vand- og energisektoren. Den digitale omstilling inden for metrologi muliggør nye teknologiske landvindinger, der vil forbedre dansk konkurrenceevne og samtidig kan skabe optimeringer i vand- og energisektoren med CO2-reduktion til følge.

Teknologisk Institut er udpeget som metrologiinstitut (MI) af Sikkerhedsstyrelsen inden for områderne: temperatur, flow, anemometri, geometri og materialefugt. Indsatsen sikrer, at Teknologisk Instituts ydelser inden for MI-områderne udbygges, så virksomhedernes fremtidige behov for metrologiske ydelser er dækket, og at indførelse af moderne digitaliseret metrologi i industri- og energisektoren understøttes.

Den digitale udvikling inden for måleteknologi skaber nye muligheder for danske virksomheder og bidrager til effektive energioptimeringer med CO2-reduktion.

Resultatkontraktens fokusområder er delt i tre dele: "Måleteknik til infrastruktur", "Måleteknik til virksomheder" og "Måleteknik til energisektoren".

Resultatkontrakten er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

 

Figur 1 metrologisk infrastruktur

 

Vidensdeling og udvikling

Indsatsen skal dels sikre, at Teknologisk Instituts ydelser inden for MI-områderne: temperatur, vandflow, anemometri (lufthastighed), materialefugt og geometri udbygges, så virksomhedernes fremtidige behov for metrologiske ydelser er dækket, og dels at indførelse af moderne digitaliseret metrologi i industri- og energisektoren understøttes. 

En vigtig del af vores arbejde med metrologi i den digitale omstilling handler om at dele erfaringer og viden med vores interessenter indenfor de forskellige relevante brancher. Det gør vi blandt for at sikre, at industrien altid er opdateret med den nyeste viden, så den er klar til at inddrage en større grad af digitalisering i produktionen.

Vi står klar til at implementere avanceret digital måleteknologi og dataanalyse direkte i din virksomhed, efter at teknologierne er blevet modne til brug uden for laboratorierne. Vi fokuserer på at lede vejen inden for moderne digitaliseret måleteknologi i industrien og energisektoren.

Vores indsats udvider Teknologisk Instituts metrologitjenester med nye faciliteter til kalibrering, fjernkalibrering og online målinger. Vi introducerer avancerede dataanalysemetoder og bruger kunstig intelligens til at forbedre online målinger og sensornetværk.

Vi fokuserer på at styrke din virksomheds evne til at implementere og udnytte digitale måleteknologier effektivt for at imødekomme dine kommende metrologiske behov. Vores mål er at støtte din virksomhed i overgangen til moderne digitaliseret måleteknologi i industrien og energisektoren.

Kalibrator_RK

Publikationer: 

Publikationer_nyGennem resultatkontrakten er der skabt en række forskellige publikationer.

Disse inkluderer videnskabelige artikler, virksomhedscases, projektformidling og meget mere.

Indsatsen og målet har været at udbrede viden og erfaringer på området og styrke industrien indenfor metrologi, særligt i forbindelse med digital transformation.

Tryk på knappen nedenfor og gå på opdagelse i en verden af spændende læsestof. Se indholdet her