Miljøet og plastemballagen én gang til

Leder i magasinet Medlemsinformation, november 2021

Det er de fleste bekendt, at der er meget stor fokus på bæredygtighed, klimabevidsthed og i det hele taget en bedre og mere ansvarlig udnyttelse af klodens ressourcer. Det kan være meget svært at gennemskue forskellige sammenhænge, for regnestykket bag er kompliceret, og for den enkelte virksomhed eller forbruger kan det være helt uoverskueligt. Et godt eksempel er den fortsatte debat om plastemballage. Nogle ser plastemballage som det helt store miljøproblem, mens andre ser plastemballagen som løsningen på samme miljøudfordringer.

Fødevarespild har væsentlig indflydelse på både miljø, sociale forhold og økonomi. UN anslår, at 8-10% af verdens emissioner af drivhusgasser kan henføres til fødevarer, der af den ene eller anden grund ikke spises. Hertil kommer at fødevareindustrien globalt står for op mod 30% af energiforbruget og udleder 22% af drivhusgasserne. Vi har flere gange omtalt det i Medlemsinformation: Det er selve fødevare-produktionen og processeringen som bidrager til klimabelastningen – ikke emballagen som ”kun” står for 1-5%. På vejen mellem produktion på marken og fødevareforretningen, middagsbordet i hjemmet eller restauranten tabes 15-20% af fødevarerne, som dermed aldrig bliver spist. På alle måder er det her en stor del af problemet ligger. Produktion af fødevarer er i sig selv en klima- og miljøbelastning, men kan jo dårligt undgås, hvis vi ikke skal sulte. Derfor har forebyggelse af fødevarespild den allerstørste betydning af miljøbelastningen i fødevareproduktionen.  

Det er store tal og en global skala giver nok ikke særligt megen mening for den enkelte og vores muligheder for at gøre en forskel, men så alligevel. 

Sidst i oktober bragte FØDEVARE-FOKUS en artikel om Meny i Hillerød. Det interessante var, at Meny samtidigt kunne spare arbejdstid, reducere madspild og tjene flere penge. Det er i grunden et ganske attraktivt tilbud. Som mange andre supermarkeder oplevede de, at der var et meget stort spild af madvarer i især frugt- og grøntafdelingen. Det er ganske velkendt – tabet på f.eks. bananer kan være op mod 50% hos supermarked og forbrugere. Løsningen er også ganske velkendt, bananerne blev pakket i bakker og folie med fem bananer i hver pakke. Det øger holdbarheden i butikken fra 1-2 dage til 3-4 dage. Normalt vil forbrugerne se skævt til emballering af frugt og grønt, fordi plasten anses for unødvendig og miljøbelastende. Måske spiller det også ind, at Corona-pandemien har lært os at være ekstra hygiejniske og påpasselige, og det er simpelthen en mere sikker løsning at købe emballerede fødevarer, som andre ikke har nyst ud over eller trykket på for at finde varerne med den helt rigtige modningsgrad.  

Teknologisk Institut er langt henad vejen meget enige i MENYs tiltag. Emballage til frugt og grønt vil forlænge produkternes holdbarhed og dermed reducere madspildet betydeligt. Inde i den lukkede emballage reduceres iltindholdet naturligt, fordi produkterne respirerer og derved skaber det lavere iltindhold, som nedsætter modningshastigheden. Samtidig beskytter emballagen mod mekanisk påvirkning. Praktiske forsøg viser, at langt hovedparten af de kassationer, der sker i butikkerne kan fjernes. Nogle kunder foretrækker løssalg og mener, at det er det mest rigtige miljøvalg, at man lægger sine køb i store, tynde plastposer, som lukkes med en knude. Havde man pakket varerne ind centralt kunne man anvende meget mindre plast og opretholde den kvalitetsrigtige luftsammensætning inde i poserne i hele distributionsforløbet. Som altid så er både for lidt og for meget ikke godt. Det er den tynde pose rundt om frugt og grønt, der gør forskellen. Er posen for kraftig, bliver posen alt for tæt, og så ødelægges varerne. Bakker under varerne som Meny anvender har en funktion i pakkemaskinerne og når produkterne skal præsenteres, men bør kunne undværes, og måske er der en udviklingsproces i at finde lette poseløsninger, der minimerer emballage- og plastforbruget. 

Et andet sted i verden går man den stik modsatte vej. I Frankrig og Spanien er der udsigt til at salg af grøntsager og frugt emballeret i plast forbydes. Hensigten er tilsyneladende at tilskynde forbrugerne til at købe frugt og grønt i løs vægt. Der er dog en undtagelse for produkter, som risikerer at blive hurtigt ødelagt, 
hvis de sælges i løs vægt og ikke emballeres. Vores holdning er helt entydigt, at Frankrig og Spanien er på afveje her. Nogle gange følger lovgivning i højere grad vælgernes holdninger frem for fakta. Denne lovgivning kan hurtigt blive en realitet i mange andre lande, fordi den udbredte holdning blandt mange forbrugere er, at plast er farligt. Plastforskrækkelse kan i mange tilfælde være velbegrundet – især hvis der ikke er styr på genanvendelse og effektivt returløb til et cirkulært kredsløb, men forskrækkelsen må ikke forhindre os i at tænke klart og træffe velbegrundede valg om brug af plast, hvor det giver rigtig god mening. Det gør det, når det handler om at nedbringe fødevarespild og sætte fødevaresikkerhed i højsædet. 

Plastfilm har den egenskab, at den kan konstrueres med en kontrolleret tæthed, således at fødevarerne kan opretholdes i den rigtige kvalitet i længere tid. Denne funktion kan også opretholdes uden brug af plast, men det kræver igangsættelse af strategiske udviklingsprojekter. Mest lovende vil være udvikling af papirbaseret emballage, kombineret med bæredygtige coatings, der både fuldt erstatter plastfilm og som samtidigt kan genanvendes som papir i de eksisterende indsamlingssystemer. Teknologisk Institut er i gang, og er nået meget langt, men vi er der ikke helt endnu.  

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her