Miljøskadelige stoffer i bygninger - Asbest
Asbest har været anvendt i byggematerialer fra 1920’erne og helt frem til midten af 1986, hvor det blev forbudt i byggematerialer.
Asbest af et naturligt forekommende mineral, der kan spaltes i slidstærke fibre, som tåler høje temperaturer. Da asbest ikke er brændbart og har gode isolerende egenskaber, var mineralet attraktivt og blev ofte anvendt i fx pladebeklædninger, spartelmasser og fliseklæb samt til isolering af tekniske installationer. Problemet med asbest er, at asbestfibre nemt spalter i meget tynde fibre, som kan indåndes, hvilket på langt sigt kan medføre sygdom som fx lungehindekræft.
Asbest forurener primært i forbindelse med beskadigelse af asbestholdige materialer og i forbindelse med renovering/reparation eller nedrivning. Så længe asbest er bundet i faste materialer, udgør det derfor ikke en risiko.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Screening/kortlægning af asbest i renoveringsområder
- Omfangsbestemmelse ved prøvetagning og bygningsundersøgelser
- Prøvetagning og analyse for asbest i materialer
- Rådgivning med håndtering af asbestforurenede konstruktioner
- Rådgivning omkring sikkerhedsforanstaltninger og arbejdsmiljø
- Udarbejdelse af handlings- og renoveringsplaner
- Rådgivning omkring arbejdsmiljø
- Fagspecifik projektering