Miljøteknologi til landbruget - Udvikling og test af miljøteknologi til landbruget
Vælg side
Teknologisk Institut kan bidrage med hjælp til udvikling af teknologier målrettet landbruget. Eksempelvis ved afprøvning og vurdering af udviklede prototyper.
Har din virksomhed en idé til en teknologi, som I ønsker at udvikle, eller har I en teknologi, som I ønsker at videreudvikle og markedsmodne, så kan Teknologisk Institut hjælpe jer med udvikling og test, der kan bidrage til at få teknologien markedsført.
Teknologisk Institut tilbyder ydelser på forskellige stadier i udviklingsprocessen. Vi tager således højde for, hvor langt I er i udviklingsprocessen.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Idéudvikling
I denne fase kan vi understøtte og bidrage til jeres innovationsproces. Vores faglige input sikrer nye vinkler på idéerne, og at I investerer i de stærkeste idéer. - Teknologiudvikling
Via vores faglige viden hjælper vi med videreudviklingen af jeres teknologi. Vi kan bidrage med markedsanalyse og målinger af teknologiens effekter, som I kan bruge i udviklingsprocessen. - Test af prototyper
Vi kan bidrage med afprøvning og vurdering af udviklede prototyper. Vi kan eksempelvist udføre indledende undersøgelser af teknologiens effekter og potentiale (proof of concept undersøgelser) med henblik på at sikre, at I kun investerer i færdiggørelsen af de mest lovende teknologier.
Teknologisk Institut har ekspertise i udvikling og test af miljøteknologi til landbruget inden for følgende teknologiområder:
- Staldsystemer
- Luftrensning
- Gylleseparering
- Håndtering og udbringning af husdyrgødning
- Gylleforsuring og gylleadditiver
Teknologisk Institut kan også hjælpe dig med at dokumentere jeres færdigudviklede teknologier i forhold til anerkendte internationale verifikationsstandarder. Læs mere her: ”Verifikation af miljøteknologi til landbruget”
Teknologisk Institut har mange års erfaring med udvikling og test af miljøteknologier i landbruget og har indgående kendskab til teknologi- og dokumentationsbehovet indenfor fødevare- og landbrugsproduktion.
Cases