Murværk og tegltage - Analyser af materialer og råmaterialer
Vælg side
Teknologisk Institut, Byggeri tilbyder en række analyser og prøvningsmetoder, som kan anvendes ved undersøgelse af råmaterialer og produkter fra eksisterende bygninger, ved kontrol af udførelsen af nye murværksarbejder eller ved produktudvikling.
Gennem vores analyser og vurderinger får du sikkerhed for korrekt valg af materialer. Vores ekspertise kan hjælpe dig med sammensætning af materialer, tilstandsanalyse og skadesårsager samt udvikling. Vi har indsigt i produktions- og materialeteknologi, og derfor er vi din adgang til ekspertise, hvad enten murværket er på tegnebrættet, fra sidste uge eller 900 år gammelt.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Analyser af blandt andet mørteltype og styrkevurdering af eksisterende murværk
- Kontrol og prøvning af råmaterialer, produkter og konstruktioner
- Indsigt i produktions- og materialeteknologi
- Kemiske analyser, mikroskopi, XRF mm.
Undersøgelse af eksisterende bygninger
De nævnte undersøgelser anvendes ofte i forbindelse med en besigtigelse, hvor en konsulent fra Instituttet foretager en samlet vurdering.
Analyser og prøvninger kan også udføres på indsendte materialeprøver.
- Mure- og pudsmørtlers sammensætning
- Mure- og pudsmørtlers kornkurve
- Saltindhold i murværk og puds
- Vurdering af murværks bæreevne
- Måling af fugtindhold
- Rensning af facader
- Genanvendelse af tegl
Kontrol med udførelse
De nævnte analyser og kontroller kan udføres på indsendt materiale, eller en konsulent fra Instituttet kan foretage en gennemgang på byggepladsen.
- Kontrol af byggepladsfremstillet mørtel
- Modtagekontrol af materialer
- Afsyring af murværk
- Fuge- og pudsarbejder
- Imprægnering