Murværk og tegltage - Forside
Vælg side
Danmark er bygget i tegl, og murværk og tegltage præger vore boliger og bymiljøer. Konstruktioner af murværk har en god holdbarhed og ældes smukt, når det projekteres og udføres korrekt, og de rigtige materialer vælges.
Murerarbejde, oplægning af tegltage og facadepuds er gammelt håndværk. Men udviklingen og nye krav om produktivitet og energimæssig optimering nødvendiggør en fortsat udvikling af materialer og produkter, ligesom udførelse og konstruktioner til stadighed skal optimeres.
Udfordringen er at bevare kvaliteten i det håndværksmæssige og de robuste materialer.
Teknologisk Institut initierer og deltager i udviklingsprojekter og yder ekspertrådgivning i alle faser og aspekter af det murede byggeri.
Hvad kan Teknologisk Institut bl.a. hjælpe dig med?
- Statik og konstruktionsdetaljer
- Fugtteknisk og energimæssig optimering af murede konstruktioner
- Undersøgelse af fugtindhold i murværk og vandindtrængning
- Projekteringsassistance og projektgranskning
- Konsulenthjælp med kvalitetssikring og udførelseskontrol
- Besigtigelse af beskadiget murværk og tegltage, skadesopklaring og udbedringsforslag
- Materialeundersøgelser og rådgivning om valg af materialer
- Udvikling af nye produkter og konstruktionsprincipper
- Restaurering af bevaringsværdigt murværk
- Analyse af historiske mørtler og tegltyper
Ovenstående er kun et udpluk af vores ekspertise på murværksområdet.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.