Netværksmøde: Startups og innovation til grøn omstilling i sundhedssektoren
På netværksmødet den 27. august 2024 besøger vi Green Tech Hub for at få viden og inspiration fra de innovative startups, som eksperimenterer med at finde nye veje til bæredygtighed.
Sundhedsvæsenets klimaaftryk er en brændende platform.
Der bruges enorme mængder ressourcer i driften af landets hospitaler og sundhedsinstitutioner. Mængden af handsker, sprøjter og uniformer, der ryger direkte i skraldespanden efter én gangs brug, er et tydeligt eksempel.
Den grønne omstilling i sundhedssektoren er langt bagude, og potentialet for genanvendelse er derfor stort.
Og her er robotter og automation en del af løsningen. En lang række teknologier er i spil – fra identifikation af emner, sortering og transport til sterilisering.
Vi har derfor etableret et gratis netværk om grøn omstilling i sundhedssektoren. Netværket vil formidle behov og udfordringer fra slutbrugerne og skabe rum for udveksling og samarbejde mellem slutbrugere og virksomheder samt de deltagende virksomheder imellem. Netværket har eksisteret siden 2023, men er stadig åbent for nye medlemmer.
Der udvikles løbende nye teknologier og metoder, der kan hjælpe den grønne omstilling på vej.
Et af de steder, hvor innovationen gløder, er hos NIRAS Green Tech Hub, hvor 27 startups eksperimenterer med at finde nye veje til bæredygtighed.
Dagens program
10:30-11:15 | Indtjekning, netværk og kaffe samt velkomst og introduktion til dagen
Udviklings- og markedschef Michael Møller fra NIRAS
Forretningsleder Birgitte Sørensen fra Teknologisk Institut
11:15-12:00 | Bæredygtighed i sundhedsvæsenet
Ekspertisedirektør Peter Noyé fra NIRAS
12:00-12:45 | Frokost
12:45-13:15 | Hvad er næste skridt på vej mod mere cirkulær økonomi?
Seniorkonsulent Lena Holm Christensen fra NIRAS
13:15-14:00 | Besøg i og introduktion til Green Tech HUB
HUB Director Sophie Bech fra NIRAS
14:00-14:30 | På egen hånd i Green Tech HUB, hvor du kan snakke med startsups
14:30-15:00 | Tak for i dag, afrunding og ønsker til næste møde kombineret med kaffe og kage
Målgruppe
Virksomheder, der kunne tænke sig at medvirke til at automatisere, muliggøre og effektivisere genanvendelse af materialer fra sundhedssektoren.
Hospitaler og andre institutioner på sundhedsområdet, der ønsker videns- og erfaringsudveksling og samarbejdsrelationer inden for arbejdet med grøn omstilling.
Tid og sted
Den 27. august 2024 klokken 10.30-15.30
NIRAS
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Foto/video
Der vil blive taget fotos og video på dagen til ekstern kommunikation. Ved deltagelse i arrangementet accepterer du dette.
Odense Robotics er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse