Nu skal pesticid-rester fjernes direkte ved grundvandsboringer

Pressemeddelelse publiceret den 29. marts 2022. 

Pesticidresten DMS er fundet i cirka en tredjedel af landets drikkevandsboringer. Et projekt støttet af Danmarks Miljøklynge CLEAN undersøger nu mulighederne for at rense grundvandet decentralt
direkte ved de berørte boringer.

Forskere, vandteknologi-virksomheder og forsyninger er gået sammen om at udvikle et mobilt anlæg, der kan rense lukningstruede drikkevandsboringer for pesticidresten dimethylsulfamid (DMS) og sikre rent drikkevand. Teknologien kan potentielt også anvendes som en del af afværgeforanstaltningerne på en indvindingsplads.

Mindre vandspild og mere drikkevand
Hvis det lykkes at udvikle en ny og mere effektiv teknologi til decentral rensning for DMS-forurenet vand i dette projekt, har metoden potentiale til at spare vandforsyninger for en del udfordringer og omkostninger.
Det skyldes, at et vandværk med en forurenet boring kan være nødsaget til at indvinde store mængder af dette vand fra boringen for at undgå, at forureningen spreder sig til andre boringer. Det kaldes en afværgepumpning, og det forurenede vand herfra ender typisk på et renseanlæg. Alternativet er nedlukning af eksisterende kildepladser og etablering af nye, hvilket er omkostningstungt.

– Hvis vi potentielt set kan nedsætte behovet for afværgeforanstaltninger ved at rense for DMS direkte i den berørte boring, vil det betyde mindre vandspild og mere drikkevand til borgerne, siger projektudvikler Marie Brammer Nejrup fra forsyningsselskabet Fors A/S, Roskilde.

Decentral rensning kan mindske omkostningerne
Opblanding af rent grundvand med pesticidholdigt grundvand før sandfiltrering er i dag en af de hyppigst anvendte metoder for at kunne overholde grænseværdien for DMS i drikkevandet. Flere steder, hvor en opblanding ikke er tilstrækkelig, renses det blandede vand på vandværker ved brug af aktive kulfiltre. Kulfiltrene er pladskrævende, dyre i drift og kræver ofte tilbygninger til vandværket. Ved at rense vandet decentralt ved de enkelte forurenede boringer kan der således spares på mængden af grundvand, der skal renses for et pesticid, og dyre udbygninger af vandværkerne kan undgås.

Adsorbenter skal fange DMS i vandet
Selvom der allerede er fundet DMS i en tredjedel af landets grundvandsboringer, betyder det ikke nødvendigvis, at problemet er toppet endnu. Derfor er målet med projektet at udvikle en prisbillig løsning, hvor vandet kan renses decentralt, altså der, hvor forureningen er størst.

– Hvis perspektivet er høje DMS-forekomster de næste 20-30 år, er der grænser for, hvor længe vi kan fortynde os ud af problemet. Observationer fra felten viser, at DMS i en boring let kan sprede sig til flere af de øvrige grundvandsboringer på kildepladsen. Derfor er det oplagt at sætte ind direkte over for de kompromitterede grundvandsboringer fra starten. Desuden viser vores tidligere forsøg fra laboratoriet, at jo mere DMS der er i vandet, des bedre er mulighederne for at fange det ved hjælp af de effektive adsorbenter, siger Sanin Musovic, forretningsleder ved Teknologisk Institut.

Adsorbenter er materialer – fx aktivt kul eller resiner – som andre stoffer binder sig til. I projektet undersøges forskellige typer adsorbenter for deres evne til at opsamle DMS. Udfordringen er, at adsorbenter kan mættes med en lang række stoffer i grundvandet, og ikke kun DMS. For at undgå dette ventes teknologien at have størst effekt ved direkte filtrering af anaerobt (iltfrit) grundvand ved selve boringen. På den måde vil metoden anvendes der, hvor DMS-koncentration i vandet er højest.

Fem gram aktivt kul svarer til en fodboldbane
I løbet af projektet bliver der udført laboratorie- og pilotskalaforsøg med forskellige typer adsorbenter. Aktivt kul bruges i forvejen på danske vandværker på grund af dets evne til at fjerne en lang række problematiske stoffer, der opsamles i kullets mikroskopiske porer. Alene fem gram aktivt kul har en overflade svarende til en fodboldbane.

– Alt afhængig af typen af aktivt kul er evnen til at fange DMS meget varierende. Derfor afprøver vi i laboratorieskala forskellige typer aktivt kul for at finde de mest effektive kandidater. De vil herefter blive testet i pilotskala-forsøg hos Fors i Roskilde ved de enkelte boringer med konstateret forekomst af DMS. For Fors handler det om forebyggelse, da vores boringer pt. ikke er ramt af DMS over grænseværdien, og netop derfor giver det os mulighed for at handle på forkant, siger Marie Brammer Nejrup.

Projektpartnernes erfaring spiller en stor rolle i projektets udførelse og er med til at sikre hurtig overgang fra laboratorieskala til on-site pilotskalaforsøg ved boringer.

– Vi går ind i dette projekt med stor erfaring i at bygge mobile vandbehandlingsanlæg. Samtidig har vi gennem mange år været med til at udvikle nye metoder til at rense for sundhedsskadelige stoffer, der er fundet i drikkevandet, siger direktør Henrik Nybro Laugesen, Kemic Vandrens A/S.

Projektpartnere
Projektet er støttet af Danmarks Miljøklynge CLEAN og løber fra januar 2022 til december 2022. Teknologisk Institut er leder af projektet, der finder sted i samarbejde med Kemic Vandrens A/S, Fors A/S, Roskilde, VIA College Horsens, Blue Control, HF Jensen, Danske Vandværker og Aquarden Technologies.

Pressekontakt

• Kommunikationskonsulent René Wad Andersen, Teknologisk Institut, Mobil 7220 1474,
  mail: rea@teknologisk.dk

Faglig kontakt

• Forretningsleder Sanin Musovic, Teknologisk Institut, mobil 7220 1865, mail: smu@teknologisk.dk
• Direktør Henrik Nybro Laugesen, Kemic Vandrens A/S, mail: hnl@kemic.dk
• Projektudvikler Marie Brammer Nejrup, Fors A/S, mail: mbn@fors.dk