Ny maskine skal øge biomaterialer i komposit

Interessen for udviklingen af bæredygtige og biobaserede materialer fra især byggebranchen og møbelbranchen, har fået Teknologisk Institut til at investere i nyt udstyr til blanding og forarbejdning af materialer til biokompositprodukter.

Målet er at erstatte plast med fibre fra biomaterialer i produkter målrettet de to industrier. Potentialet er stort for omstillingen fra plast til biomaterialer i kompositmaterialer. Normalt ligger indholdet af fibre i sprøjtestøbte materialer på 25-35 procent, og resten består hovedsageligt af plast. Potentialet med den nye teknik er stort, og vi forventer at kunne fremstille kompositter med op mod 80-90 procent fibre.

Kvaliteten bevares eller forbedres
I udviklingen er der fokus på at udvikle materialer, der både har et højt indhold af fibre, og som minimum de samme egenskaber som kendte kompositmaterialer.

Men fokus er også på at udvikle materialer, som har både nye og bedre egenskaber end dem vi kender i dag.

Med det nye udstyr, som kaldes en termokinetisk mixer, kan vi prøve spændende ting af. Eksempelvis kan vi blande biobaserede fibre og plast under meget høj rotation, samt forarbejde lange fibre i en fiber-plast-matrix, fx hamp, hør og tekstiler, hvor blandingen direkte formstøbes til et endeligt produkt. Det giver en masse muligheder for at udvikle nye egenskaber og dermed bedre produkter.

Uudnyttet biomateriale i Danmark: Halm

Hvor kommer biomassen, der kan anvendes til biokompositter fra? En opgørelse fra Region Sjælland fra 2018 dokumenterer, at den årlige halmproduktion for Sjælland er lidt over 1 mio. tons, hvoraf min. 600.000 tons kan anvendes til nye formål, fx til fremstilling af biokompositter.

Halm har traditionelt set været anvendt til energiproduktion og i landbruget til foder/strøelse og nedmuldning. De store kraftværker har imidlertid udfaset brugen af halm til fordel for træflis og træpiller. Det er eksempelvis kommet til udtryk ved nedlæggelsen af halmpillefabrikken i Køge og udfasningen af halm på de store københavnske kraftværker. I andre områder af verden er der slet ingen anvendelse, og halmen brændes af på marken.

Teknologisk Institut har på det seneste arbejdet med behandling af halmfibre, så de kan binde til plast. Sådan en behandling består af eksempelvis gasgrafting, hvorved et bindemiddel i gasform hæfter sig til fibrene. Dette er en miljøvenlig metode som kan bruges som alternativ til den traditionelle kemiske metode, hvortil der skal anvendes store mængder vand. Foruden dette forbrug af vand skal det også tørres efterfølgende, hvilket forbruger energi.

Fra idé til produkt

Teknologisk Institut rådgiver og hjælper i hele forløbet fra idé til færdigt og godkendt produkt. Vi rådgiver om materialevalg inkl. omstilling fra fossilplast til biokomposit, produktdesign, fremstiller prototyper og småserier, tester produktet for det, den skal kunne, og udfører den endelige dokumentation.

FAKTA

• Udviklingen af biokompositter sker i samarbejde med Københavns Universitet.
• Støtte fra Villum Fonden har muliggjort indkøb af det nye udstyr til blanding og forarbejdning af materialer til biokompositprodukter.

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her.