Nyt projekt skal fjerne partikler og gasser fra brændeovnsrøg

Partikler fra brændeovnsrøg er skadelige for miljøet og menneskers sundhed. Et nyt projekt, støttet af Miljøstyrelsen, skal undersøge, om man med såkaldt kold plasma kan fjerne gas- og partikelemissioner på en effektiv og billig måde.

I disse måneder er der gang i mange af landets brændeovne. Men udover varme og en hyggelig stemning i stuerne, så betyder det også, at der bliver udledt masser af partikler fra skorstenene. Kold plasma kan være løsningen til en reduktion af disse, og i de næste to år vil et projekt med Teknologisk Institut i spidsen forsøge at udvikle en billig og holdbar røgrensningsmetode.

- Røg fra brændeovne indeholder skadelige partikler og påvirker luftkvaliteten. Derfor er der et stort potentiale i at finde en måde at rense røgen på, før vi slipper den ud i atmosfæren. Dette projekt kan give en effektiv og billig røgrensning i brændeovne - ikke mindst i de ældre modeller, som har den højeste udledning, siger Peter Bøgh Pedersen, projektleder hos Teknologisk Institut.

Rensningssystemet kan, når det er færdigudviklet, anvendes på både nye og gamle brændeovne, og forventningen er, at det kan fjerne halvdelen af udledningen af partikler og gasser. I forhold til partiklerne forventes plasmaet at få dem til at klumpe sammen, så de lettere kan fjernes. Nogle af de sammenklumpede partikler bliver så tunge, at de falder tilbage i flammerne, mens andre kan fjernes ved hjælp af en cyklon eller andre renseteknologier.

Der findes allerede forskellige røgrensende filtre på markedet, men de nuværende løsninger er ofte dyre. Målet med det nye system er, at det både skal være billigere og lettere at vedligeholde. For brændeovnsejerne bliver den nye løsning ikke fremtrædende i hjemmet, da det forventes at blive en mindre kasse på størrelse med en mælkekarton, som er monteret på enten skorstenen eller siden af ovnen.

Kold plasma er før testet i forbindelse med røgrensning i grundforskningsbaserede projekter, men det er første gang, at man bruger teknologien til at rense brændeovnsrøg. Og de hidtidige udenlandske erfaringer med lignende projekter tyder på, at der er noget komme efter.

- Nye brændeovne er allerede kommet langt i at reducere partiklerne ift. gamle ovne. Men vi stopper ikke udviklingen – og dette er et eksempel på ny forskning, der forhåbentlig kan bidrage til at reducere partiklerne i røgen endnu mere, så flere kan få glæde af den hygge og CO2 neutrale varme, som fyring med træ giver, udtaler Christian Skovbo fra Aduro.

Aduro leverer sammen med Morsø og Jøtul jernstøberier brændeovnene, mens Airmanager Technologies bidrager med kold plasma-teknologi til projektet, som kører i de næste to år. Her skal det blandt andet undersøges, hvor og hvordan man bedst monterer teknologien i brændeovnen, så den reducerer gasudledningen og muliggør, at flest mulige partikler opfanges.

Ud over at være bedre for miljøet og luftkvaliteten, kan den nye rensningsmetode også være godt nyt for naboer til brændeovnsejere. Det forventes nemlig også, at lugtgener fra brændeovne vil kunne reduceres med systemet.

Fakta
Brændeovne står sammen med bilerne står for en stor del af den samlede danske partikeludledning. Partikelforurening fra brændefyring er, som al anden partikelforurening, sundhedsskadelig. Der findes allerede flere løsninger på markedet, som reducerer emissionen (elektrofiltre og katalysatorer), men problemet er, at de er dyre og kræver hyppig udskiftning.

Plasma er ioniseret gas, der dannes, når luft udsættes for et højt spændingsfelt. Det gør kold plasma unikt i forhold til røgrensning, da kold plasma-teknologien reducerer både partikel- og gasemission.

Ud over Teknologisk Institut deltager Airmanager Technologies ApS, som leverer kold plasma-teknologi, og Jøtul, Morsø Jernstøberi og Aduro, som hver fabrikerer brændeovne. Projektet har i oktober 2017 fået 1,85 mio. kroner i støtte fra MUDP.

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP) er et program under Miljø- og Fødevareministeriet, der støtter udvikling, test og demonstration af miljøeffektiv teknologi. Programmet blev oprettet i 2007 og har siden da støttet 434 projekter med 613 millioner kroner.