Nyt samarbejde skal udvikle PFAS-fri tekstilimprægnering
Pressemeddelelse publiceret den 8. juni 2024.
Tøj, sko og møbler skal i fremtiden kunne imprægneres effektivt uden brug af PFAS.
Folketinget har netop indgået en aftale om forbud mod PFAS i tøj, sko og møbler fra 1. juli 2026.
Men nuværende alternativer til imprægnering med PFAS beskytter ikke tekstiler lige så effektivt. Derfor vil specialister og brancheaktører nu udvikle en ny løsning, der potentielt kan få betydning for udfasningen af PFAS i andre brancher og for fremtidig regulering.
Markant PFAS-udledning fra tekstiler
Det er Teknologisk Institut og imprægneringsleverandøren Guardian Protection Products A/S, der er gået sammen om at udvikle en PFAS-fri imprægneringsspray, der skal beskytte tekstiler effektivt mod vand, fedt og smuds. Projektet er støttet af MUDP under Miljøministeriet.
Løsningen kan have store miljømæssige gevinster, viser tal fra European Chemicals Agency. Tekstilindustrien tegner sig nemlig for hele 60 procent af den PFAS-udledning, der kommer fra brugsfasen, altså for eksempel når man vasker tøj. Derfor presser både myndigheder og forbrugere på for PFAS-fri alternativer, og Folketinget har netop indgået aftale om et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler pr. 1. juli 2026.
– For virksomhederne betyder det, at de snart skal finde gode alternativer til PFAS for at fremtidssikre forretningen. PFAS i imprægnering har unikke beskyttende egenskaber, så vi skal tænke ud af boksen for at finde noget, der virker lige så godt. Men lykkes det, åbner det både for store miljøgevinster og forretningsmuligheder, fortæller konsulent Emil Damgaard-Møller fra Teknologisk Institut.
Derudover påpeger han, at det danske forbud er første skridt mod et bredere forbud mod PFAS, hvilket der allerede er stillet forslag om i EU. Det vil i så fald få betydning for alle de mange brancher, der anvender PFAS i produkter og produktionsprocesser.
PFAS-fri tekstilimprægnering om to år
Teknologisk Institut vil over de næste to år undersøge markedet for stoffer, der potentielt kan erstatte PFAS i tekstilimprægnering, kombineret med test og udviklingsarbejde i laboratorierne. Ved udgangen af projektet skal et PFAS-frit imprægneringsmiddel stå klar til at blive evalueret.
– Vi har de seneste år aktivt arbejdet på at fjerne PFAS i alle vores produkter, og mangler nu kun ét produkt for at nå i mål med denne mission, hvilket vi regner med at have udført inden for de næste måneder. De PFAS-fri alternativer, der er tilgængelige i dag, er dog ikke lige så effektive. Så hvis vi sammen med Teknologisk Institut kan udvikle et mere skånsomt middel med samme beskyttende egenskaber som PFAS, vil det være et drømmescenarie, der kan få markant betydning for vores markedsposition på længere sigt, fortæller administrerede direktør Anders Skovbølling fra Guardian.
Der skal udvikles PFAS-fri imprægneringsspray, der skal beskytte tekstiler effektivt mod vand, fedt og smuds, ligesom PFAS kan gøre i dag. Stoffet her er imprægneret med PFAS, hvor det afviser den gule olie og det rødt farvede vand. Foto: Teknologisk Institut.
Silikone er ikke løsningen
Silikonebaseret imprægnering bliver i stigende grad brugt som erstatning for PFAS. Imidlertid beskytter silikone kun godt mod vand og i mindre grad mod fedt og snavs. Dertil kommer, at mange typer silikone også har en negativ miljøpåvirkning.
– Ligesom PFAS er silikone et modstandsdygtigt stof, som kun langsomt nedbrydes i miljøet. Derfor ønsker vi at udvikle et reelt alternativ til PFAS, det vil sige uden de miljøskadelige egenskaber, som vi ser konsekvenserne af nu med PFAS, fortæller Emil Damgaard-Møller.
En PFAS-fri imprægneringsspray kan potentielt bidrage til at udfase PFAS i andre brancher end tøj- og møbelindustrien, ligesom det kan give myndighederne et bedre grundlag for at regulere brugen af uønskede kemikalier.
Projektet Fremtidens tekstilimprægnering er støttet af MUDP under Miljøministeriet.
Fakta om PFAS
Det anslås, at tekstilbranchen i EU bruger 92.000 tons PFAS årligt, hvilket svarer til 10 procent af det samlede forbrug af PFAS i EU. Imidlertid slides PFAS i tekstiler af ved brug og vask, og store dele af den anvendte PFAS bliver derfor udledt direkte til naturen. Det estimeres, at der udledes 23.000 tons PFAS om året i EU alene fra tekstiler, hvilket er 60 procent af al PFAS, der ender i naturen årligt fra brugsfasen.
Danmark indførte i 2020 et forbud mod at bruge PFAS i fødevarekontaktmaterialer som fx bagepapir, popcorn-poser og pizzabakker, og pr. 1. juli 2026 vil det også gælde for tøj, sko og møbler. Danmark og fire andre lande har stillet forslag om et generelt PFAS-forbud i EU. På EU-plan er brugen af visse PFAS-stoffer reguleret i POP-forordningen og REACH-forordningen.
PFAS er en samlebetegnelse for ca. 12.000 forskellige syntetisk fremstillede fluorstoffer. Fælles for dem er, at de er svært nedbrydelige og derfor ophobes i dyr og mennesker, hvor de mistænkes for en række sundhedsskadelige effekter.
(Kilde: Miljøministeriet og European Chemicals Agency)
Pressekontakt
- Seniorkommunikationskonsulent René Wad Andersen, Teknologisk Institut, mobil 72 20 14 71,
mail: rea@teknologisk.dk.
Faglig kontakt
- Konsulent Emil Damgaard-Møller, ph.d., Teknologisk Institut, mobil 72 20 16 26,
mail: edmo@teknologisk.dk.
Topbilledet: PFAS i imprægnering har unikke beskyttende egenskaber, så vi skal tænke ud af boksen for at finde noget, der virker lige så godt. Men lykkes det, åbner det både for store miljøgevinster og forretningsmuligheder, siger konsulent Emil Damgaard-Møller fra Teknologisk Institut. Foto: Teknologisk Institut.