Øget fokus på om lastbiler overholder Maskindirektivets krav

Flere uheld med kraner og tippeladlastbiler skyldes, at maskinerne ikke er opbygget forsvarligt. Derfor efterspørger forsikringsselskaberne i højere grad dokumentation på, at de havarerede maskiner overholder kravene i Maskindirektivet.

Havariundersøgelser har vist, at årsagen til en række ulykker, der involverer maskinopbygninger som fx tippelad, skal findes i, at Maskindirektivets krav til de tekniske løsninger ikke bliver overholdt.

Det er et problem, som flere forsikringsselskaber også er opmærksomme på, og i forbindelse med forsikringssager efterspørger de derfor i højere grad dokumentation på, at kravene har været overholdt.  

Et typisk eksempel er køretøjer med påbyggede maskiner, der hæves under kørsel og rammer fx en bro. Det skete senest den 7. november, hvor en lastbil påkørte jernbanebroen over Ringvejen i Hjørring. Flere af disse uheld skyldes, at de påbyggede maskiner - fx tippelad, kroghejs eller kraner - ikke har været parkeret korrekt eller har løftet sig utilsigtet under kørslen.

- På Teknologisk Institut har vi været involveret i afklaringen af flere af denne type uheld, og vi kan konstatere, at årsagen til uheldene ofte skal findes i, at der er mangler i de valgte sikkerhedsmæssige løsninger. Det er forsikringsselskaberne også blevet opmærksomme på, lyder det fra Frits Fynbo, Forretningsleder på Teknologisk Institut

Maskindirektivet skal fjerne farerne
For at undgå denne type uheld skal opbygningerne risikovurderes, og risiciene skal fjernes eller begrænses.

Af Maskindirektivets principper for integrering af sikkerheden fremgår det således – i prioriteret rækkefølge - at risiciene skal fjernes eller reduceres til et acceptabelt niveau ved brug af ’sikker konstruktion’, dernæst ’anvendelse af tekniske beskyttelsesforanstaltninger’ og til sidst ved ’advarsler, skilte og informationer om resterende fare’. Dette er også kendt som 3-trins metoden, og den er helt grundlæggende for kunne opfylde Maskindirektivets krav – men desværre omgås den ofte.

Hvis ladet fx kan løfte sig utilsigtet under kørsel, skal faren fjernes eller reduceres ved at anvende et egnet beskyttelsessystem, og det er de harmoniserede standarder, der verificerer, om systemet er egnet eller ej.

- Når en tiptrailer fx anvendes sammen med forskellige trækkere, skal mulighederne for synsfri sammenkobling bibeholdes. Det betyder, at sikkerhedssystemerne til det påbyggede tippelad skal kunne håndtere varierende hydrauliske tryk, flow, omløbstryk etc. Her er det altså ikke nok med advarsler og skiltning, men ofte er det desværre kun det, vi ser, fortæller Frits Fynbo

Utilsigede løft fører til påkørsler
Når tippelad løfter sig under kørsel, er det typisk et resultat af at den hydrauliske pumpe i dag monteres direkte på motoren, hvilket giver et konstant olietryk til systemet. Tidligere var pumpen monteret på gearkassen via kraftudtaget, så den ikke kunne tryksætte systemet under kørsel. Med den nye montering er det kun det el-hydrauliske system, der kan varetage sikkerheden omkring utilsigtet tryksætning, og det kræver et system med højt sikkerhedsniveau – nærmere bestemt PL eller SIL niveau i henhold til risikovurderingen og relevante standarderne, harmoniseret under Maskindirektivet.

- Herudover skal Færdselsstyrelsens supplerende krav for maskinen være opfyldt.  Disse krav er beskrevet i detailforskrifterne, men den nuværende version af detailforskrifterne peger desværre ikke på Maskindirektivets krav. Det rettes der forhåbentligt op på i forbindelse med den opdatering, der lige nu er i gang, siger Frits Fynbo.

En række maskiner berøres af direktivet
Kravet om at fjerne farerne eller minimere risiciene gennem korrekte beskyttelsesforanstaltninger berører en række forskellige maskiner. Vejledningen til Maskindirektivet nævner b.la. lastkraner, bagsmæklifte, kompressorer, komprimeringssystemer, betonblandere, liftdumpere, mekanisk drevne spil, tippelad og mobile personløftere som eksempler på maskiner, der monteres på køretøjer, og som dermed falder ind under Maskindirektivet.

Det betyder, at alle disse maskiner skal CE-mærkes og følges af en brugsanvisning samt en overensstemmelseserklæring fra fabrikanten. Hvis der er tale om en trækker med tiptrailer, skal både trækkerens hydrauliksystem og trailerens tippelad være CE-mærket og leveret med hver sin brugsanvisning og overensstemmelseserklæring.

Det er denne type dokumentation, som forsikringsselskaberne kigger efter i forbindelse med uheld, og det er brugeren ansvar at sørge for, at dokumentation er til rådighed – vel at mærke før henholdsvis forvogn, trækker og påhængsvogn tages i brug.

På Teknologisk Institut håber man, at forsikringsselskabernes øgede efterspørgsel efter dokumentation vil være med til at sætte fokus på de sikkerhedsmæssige krav til opbygningen af lastbiler og trailere, så antallet af ulykker reduceres.

Færdselsstyrelsens nye Forordning 2018/858 omhandlende typegodkendelse af køretøjer, der træder i kraft den 1. september 2020, ændrer i øvrigt ikke på de eksisterende krav i henhold til Maskindirektivet.

Fakta om kravene i Maskindirektivet:

• Maskiner, der er bygget på køretøjer, skal CE-mærkes i henhold til Maskindirektivet
• Færdselsstyrelsens detailforskrifter til maskinopbygningen skal betragtes som supplerende krav
• De tekniske løsninger skal sikre, at princippet om synsfri sammenkobling for det samlede køretøj bibeholdes
• Maskiner, der er monteret på trailere, skal opfylde Maskindirektivets krav til udskifteligt udstyr.