”MADE-projekt var en enestående mulighed for at få undersøgt vores problemer”

Hvordan giver man dyre værktøjer til plaststøbning nyt liv? Det spørgsmål søgte den danske virksomhed Winther Mould Technology at besvare i et MADE Materiale Demonstrationsprojekt, hvor Teknologisk Institut bragte virksomheden ét skridt tættere på svaret.

Dele i plastik benyttes overalt i vores samfund. Enhver plastdel starter som plastgranulat, der varmes op, smeltes og støbes i den rette form.

De værktøjer, der benyttes i denne proces, er - uanset hvor lille og uanseelig plastdelen er - omhyggeligt konstruerede metalforme. Mange danske virksomheder designer selv deres værktøjer. Fremstillingen af værktøjerne foregår typisk i Kina, men selve støbningen af plastemner finder ofte sted i Danmark.

Der findes også danske virksomheder, der selv producerer støbeværktøjerne i Danmark. De danskproducerede værktøjer anvendes især i mindre prisfølsomme segmenter som f.eks. medico-industrien, da disse værktøjer er væsentligt dyrere end de kinesisk producerede.

En af disse virksomheder er Winther Mould Technology (WMT), som fremstiller højpræcisionsværktøjer til plaststøbning for virksomheder og industrier, der har behov for at producere et stort antal emner med en høj grad af processtabilitet. På en del af WMTs værktøjer påføres der en tynd og stærk overfladebelægning for at beskytte værktøjerne og forbedre overfladens egenskaber i forhold til støbning.

Et muligt problem når ny belægning skal på

WMTs værktøjer bruges til high-end plaststøbning, og de er meget kostbare. Derfor er det også vigtigt, at værktøjerne har en lang levetid. Når værktøjerne ikke længere lever op til den ønskede ydeevne i støbeprocessen hos kunden, gennemgår de en renovering, der blandt andet indebærer, at den førnævnte overfladebelægning fjernes, før man derefter påfører en ny.

Vi oplever, at renoverede værktøjer ofte har en kortere levetid end nye, og vi mistænker, at det kan skyldes den del i renoveringsprocessen, der handler om fjernelse af gammel belægning

- Mads Rytter, Winther Mould Technology

- Belægningen fjernes jo ved hjælp af en ret aggressiv kemi, der i visse tilfælde kan angribe det underliggende grundmateriale, så vi tror, at der er tale om mikroskopiske skader på stålet, som er årsag til den kortere levetid, fortæller Mads Rytter, Managing Mould Designer hos Winther Mould Technology.

Mikroskoper afkræftede mistanken

For at finde årsagen til problemet var WMT interesseret i at undersøge belægningen på både nye og renoverede værktøjer. De forskellige værktøjer blev derfor sat under lup via optiske mikroskoper og elektronmikroskoper på Teknologisk Institut. På den måde kunne man undersøge, hvilken indflydelse renoveringsprocessen potentielt havde på overfladens struktur.

- Som en del af demonstrationsprojektet sendte vi nogle af vores værktøjer til Teknologisk Institut med henblik på at finde en årsag til problemet. Her blev værktøjerne skåret op og undersøgt, og vi fandt ud af, at der ikke var nogen problemer med belægningen. Så det var altså ikke her, at problemet lå, lyder det fra Mads Rytter.

Det bekræftes af Kristian Rechendorff, seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, som har arbejdet med analysen af værktøjerne:

- I vores analyser af overfladen undersøgte vi forskellige aspekter. Her var det tydeligt – men ikke overraskende - at renoveringen medfører mikroskopiske skader på grundmaterialets overflade. Derudover har vi kigget nærmere på nogle af de makroskopiske skader, der var på værktøjet. Forventningen var, at disse skader skyldtes, at coatingen var blevet slidt af, og at dette på en eller anden måde var relatereret til renoveringsprocessen. Men vi fandt ud af, at det faktisk skyldtes aflejringer, og at coatingen var intakt nedenunder disse skader. Derfor er det sandsynligvis ikke selve coatingen, der er årsagen til, at værktøjerne ikke støber lige så godt efter renoveringsprocessen.

”Vi er kommet tættere på det reelle problem”

På trods af at undersøgelserne afkræftede WMTs teori, har MADE Materiale Demonstrationsprojektet kortlagt en potentiel løsning, der også kan gavne andre virksomheder i et fremtidigt perspektiv.

Mikroskopi-analyserne giver WMT en bedre indsigt i problemet, og med den viden kan de nu iværksætte nye tiltag for at løse problemet

- Kristian Rechendorff, Teknologisk Institut

- Derudover har samarbejdet også betydet, at vi har kigget nærmere på nogle forslag til teknologier, der kan fjerne forskellige typer af coatings, hvilket i fremtiden både kan blive til gavn for både WMT og andre virksomheder, siger Kristian Rechendorff.

En effektiv og oplagt proces

Hos WMT vil man helt klart anbefale andre produktionsvirksomheder at blive en del af et skræddersyet forløb gennem et MADE demonstrationsprojekt.

- Da vi fik muligheden for at deltage i MADE-projektet, skyndte vi os at slå til, fordi vi fandt ud af, at der var nogle oplagte muligheder for os. Så hvis man som virksomhed overvejer at deltage i et MADE-projekt, vil jeg sige, at det er en enestående mulighed for at undersøge aktuelle problemer, man ikke lige normalt har ressourcer til at undersøge, vurderer Mads Rytter.

Også Kristian Rechendorff pointerer, at MADE-projekter er effektive for virksomheder til at få løst og ikke mindst komme i dybden med deres problemer:

- MADE demonstrationsprojekter er et godt sted at mødes omkring et problem, samtidig med at formatet er kort og effektivt. Det er fordelagtigt for de fleste virksomheder, så man kan få løst problemet hurtigt.

Om MADE Demonstrationsprojekter

Med et MADE Demonstrationsprojekt kan en lille eller mellemstor virksomhed få op til 100.000 kroner i støtte til at løse en konkret udfordring i virksomheden eller til at afprøve en ny teknologi i produktionen.

Der er løbende ansøgningsfrist på demonstrationsprojekter både inden for materialer og produktion. Artiklen er oprindeligt publiceret af MADE - den finder du her