Opsætning af dataopsamling
Verdens industrier står overfor et teknologisk jordskred, der kan sammenlignes med opfindelsen af dampmotoren og udbredelsen af elektricitet – World Economic Forum kalder bevægelsen for Den Fjerde Industrielle Revolution eller Industry 4.0.
For at din forretning kan blive en del af Industry 4.0 kræver det en forståelse for, hvad data er og hvad det kan bruges til i ens egen business case. Opsamling af data gennem produktionsanlæg eller udfasning af manuelle nedfatningsopgaver er nogle af de kort man kan tage i spil, hvis man vil udvikle sin virksomhed digitalt.
Men hvis disse første skridt skal tages, så er det vigtigt at man har strukturen på plads.
Hos Teknologisk Institut kan vi hjælpe med at udvikle dataopsamlingsprocesser med henblik på visualisering, automatisering og videre forløb indenfor Industry 4.0. Vi hjælper også med at danne et overblik og at klargøre præcist, hvor og hvordan data kan være med til at ændre jeres forretning fremadrettet.
Alt dette ligger til grund for en videre planlægning af de muligheder, som kunstig intelligens og databaserede løsninger har for jeres forretning.
Teknologisk Institut kan hjælpe dig med at:
- analysere og kortlægge mulighederne for dataopsamling i din virksomheds produktion
- lave en teknologisk afklaring af din virksomhed, og jeres muligheder for at anvende Industry 4.0
- opsætte robuste og skalérbare IT-systemer, der kan håndtere, analysere og visualisere produktionsdata
- planlægge et videre arbejdsforløb med data, kunstig intelligens og Industry 4.0