Papir skal erstatte plast i ny emballage til mælkeprodukter

Alexander Leo Bardenstein

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 38.

Billedet viser to støbte papirbægre af genbrugspapir på støbeformen på Minipapirfabrikken

Papir skal erstatte plast i ny emballage til mælkeprodukter

GUDP-projektet DairyFibreCup vil udvikle en ny type papiremballage til mælkeprodukter, som kan erstatte plastbægre. Den nye emballage skal mindske både CO2-belastningen og erstatte plast med fibre og samtidig spare producenterne for penge

Plast fylder meget i forbrugernes bevidsthed og i den politiske dagsorden i Danmark og internationalt. EU-Kommissionen har allerede taget mange initiativer og sat meget omfattende politiske mål for medlemslandene for at få plastemballa-gerne genanvendt. Helt op i EU’s top tales om helt at forbyde engangs-plastemballage og andre engangsartikler.

Det er afgørende at udvikle alternativer til plastemballagen, og det vil Arla Foods nu gøre sammen med Dagrofa, FCMtesting og Teknologisk Institut i det GUDP-støttede projekt DairyFibreCup. Målet er at udvikle en ny emballage af papir til syrnede mælkeprodukter, såsom yoghurt, skyr og creme fraiche.

Papiret skal genanvendes

Den nye emballage bliver fuldstændigt baseret på cellulosefibre i stedet for på olie og vil kunne affaldssorteres som papir og dermed bidrage til det stadigt større fokus på genanvendelse og cirkulær økonomi.

"Det er afgørende, at emballagen efter at være brugt første gang kan genan-vendes som papir eller pap, så den kan indgå i en cirkulær økonomi," siger Lise Berg Kildemark, som er Sustainable Packaging Director i Arla Foods med ansvar for bæredygtig emballage.

I første omgang udvikler Teknologisk Institut den nye emballagetype til et skyr- eller yoghurtprodukt.

Projektet omfatter design af bæg-ret og udvikling af produktionsudstyr. Udstyret skal bruges i forbindelse med testproduktion af bægre, som vil blive afprøvet og fyldt med skyr eller yoghurt på Arlas innovationscenter. Derefter skal der indhentes feedback fra forbrugere.

"Arla håber, at produktion af de nye papirbægre lykkes, fordi de passer fint ind i Arlas bæredygtighedsstrategi, hvor vi bl.a. vil reducere plastforbruget. Hvis projektet bliver en succes, vil vi udvide til andre mejeriprodukter, og det vil potentielt kunne omfatte mere end en halv milliard papirbægre," forklarer Lise Berg Kildemark.

Der er CO2 at sparebilledet viser et udsnit af Minipapirfabrikken med støbeforme og støbte bægre

Seniorspecialist Søren R. Østergaard fra Teknologisk Institut forventer, at man vil kunne erstatte 10.000 tons plastemballage med 8.000 tons genbrugelig og bionedbrydelig papiremballage. Det vil give en CO2-besparelse på mere end 20.000 tons om året.

I projektet medvirker foruden Arla Foods og Teknologisk Institut også Dagrofa og FCMtesting. GUDP støtter udviklingsarbejdet med knap 1,5 mio. kr.

Teknologisk udfordring

Læsere af Medlemsinformation har nok bemærket, at Teknologisk Institut allerede har udviklet både kopper, bægre o.lign. på Instituttets papirstøbemaskine, og der er også udviklet coatings til fødevarekontakt.

Dette projekt bygger videre på disse faglige resultater for at skabe den nye emballagetype til et on-the-go, skyr- eller yoghurtprodukt. Der skal arbejdes videre på følgende områder:

• Alle coatingmaterialer skal være helt plastfri og fra fornyelige ressourcer

• Kopperne skal efter afvaskning af madrester kunne anvendes direkte til ny pulp

• Såfremt nogle forbrugere mod alle hensigter/anbefalinger Billedet viser formstøbte papirbægre i forskellige farver stablet i tre rækker på et stålbord
  alligevel skulle smide de brugte emballager i naturen, så
  skal emballagen kunne nedbrydes hurtigt

• Emballagen skal være godkendt til fødevarekontakt

• Emballagen skal kunne fyldes og forsegles på de
  eksisterende fyldelinjer

• Emballagen skal fungere bedre end de nuværende
  plastemballager

• Forbrugerne skal acceptere eller endnu bedre foretrække
  de nye fiberemballager.

Projektet er påbegyndt i efteråret 2019 og skal være færdigt om lidt over et år.

 

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her