Partikelmåling
Instituttet har udstyr til måling af både partikelmasse og koncentration. Udstyret til måling af partikelmasse er baseret på en fortyndingstunnel, hvor en delstrøm af udstødningen bliver fortyndet. Partiklerne opsamles på et afvejet filter, som efter testen vejes igen for at bestemme partikelmassen.
Bestemmelsen af partikelantallet foretages med en certificeret AVL CPC Advanced Particle Counter. Partikeltælleren foretager måling og logning af partikelkoncentrationen i realtid. Dette betyder at det er muligt at følge udviklingen i fx fyldning af partikelfiltre, eller se øjebliksværdier for partikeludledning under dynamiske test.
Vi kan derfor hjælpe med at verificere at køretøjer og motorer efterlever Euro-normerne. Vi kan også bestemme virkningsgraden af partikelfiltre med før/efter målinger.
Vi tilbyder følgende målinger:
- Partikelmassemålinger ved hjælp af fortyndingstunnel
- Luftkvalitetsmåling i førerkabiner
- Partikelanalyser og –karakterisering
- Størrelsesfordeling med SMPS
- Udvikling og test af efterbehandlingsudstyr som partikelfiltre
Cases:
- Måling på lokomotiver
- Måling på retrofit emissionssystemer til busser
- Måling på eftermonteret filter på Ærøfærgen og Poul Løwenørn