Pelletering af foder og biomasse
Teknologisk Institut tilbyder udvikling og pilotproduktion af pelleterede produkter såsom foder til heste eller pelletering af råvarer. Du får adgang til at afprøve forskellige procesparametre. Du kan for eksempel vælge at lave små justeringer i mængden af ingredienser, eller du kan teste indvirkningen af forskellige typer bindemidler på pillekvaliteten. Du kan få belyst, hvad varmepåvirkning og fugtindhold kan betyde for nedbrydning af tilsatte enzymer, pigmenter eller vitaminer. Vores udstyr giver mulighed for at bestille mængder fra 10 kg og op til adskillige tons.
Ved pelletering i større skala udvikler vi på:
- Foderblandingers pelleteringsegenskaber
- Procesparametre
- Ingrediensers holdbarhed
Vi kan teste indstillinger i processen som temperatur og vandindhold, dampbehandlingstid, partikelstørrelse og sammensætning af blanding. Vi kan rådgive dig om, hvordan du bedst udvikler og tilpasser dit produkt eller din proces, og hvordan du bedst sætter det i drift.
Proces:
Udstyr:
KAHL
Kapacitet: 50 kg./time
Består af: Flad matrice
Anvendes til: Pelletering af træ, raps og solsikkeaffald
UMT pelletering
Kapacitet: 300 kg/time
Anvendes til: Pelletering af foder og biomasse
Andritz M5 Foderanlæg
Kapacitet: 1-3 ton/time
Består af: Horisontal matrice til pelletering
Anvendes til: Test af foder til fodringsforsøg, additivers effekt på pelleteringen, brug af energi under produktion af foder, additivers effekt på fordøjelighed af foder, lønproduktion
Andritz M12 Foderanlæg
Kapacitet: 4-6 ton/time
Består af: Horisontalblander, feed ekspander pillepresser og båndkøler
Anvendes til: Test af foder til fodringsforsøg, additivers effekt på pelleteringen, brug af energi under produktion af foder, additivers effekt på fordøjelighed af foder, lønproduktion
Case