Pengestærke direktører og danske fonde donerer til ny fond for robotiværksættere

Mette Rønn Outzen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 10 41.

Robot - Odense

Pengestærke direktører og danske fonde donerer til ny fond for robotiværksættere

Topfoto: Arkiv; Digital Hub Denmark

Robotiværksættere har brug for bedre hjælp til at gøre idé til forretning, hvis Danmark skal fortsætte med at være frontløber inden for automatisering. Derfor går en række robotdirektører og toneangivende danske fonde nu sammen om at starte en ny fond, som skal skabe generationer af stærke robotstartups. Fonden præsenteres i dag.

Bedre adgang til kapital, unik brancheviden og et stærkt inkubationsmiljø. Det er nogle af de ting, som en ny erhvervsdrivende fond – Odense Robotics StartUp Fund – skal give generationer af robot- og droneiværksættere bedre adgang til.

Stifterne er nøglepersoner fra Danmarks største robotsucceser, indflydelsesrige investorer og toneangivende fonde bag nogle af landets største industrivirksomheder. Nogle stiftere har været med til at sætte Danmark på verdenskortet som robotnation og for dem, handler det om at realisere robotindustriens potentiale. Ved at donere kapital fra deres succesfulde karrierer til den nye fond kan stifterne bidrage til, at ambitiøse robot startups i mange år frem får bedre rammer til at gøre deres iværksætterdrømme til virkelighed.

- Vi donerer til Odense Robotics StartUp Fund for at bidrage til, at robotmiljøet i Odense og Danmark fortsætter med at vokse. Det handler om at give robotiværksættere adgang til lånekapital, faglig støtte og gode faciliteter. Ved at gå sammen med andre stærke kræfter er det vores håb, at vi kan gøre en forskel for generationer af robotstartups fremover. Robotmiljøet har givet os rigtigt meget, så vi synes, at vi skylder at give noget tilbage, siger Enrico Krog Iversen, adm. dir. i OnRobot, som sammen med robotinvestoren Bente Iversen donerer egen kapital til den nye fond.

De andre erhvervsledere, som donerer egen kapital til fonden, er direktøren i Capra Robotics, Niels Jul Jacobsen, den tidligere direktør og medejer af Cabinplant, Ralf Astrup, og CEO & Founder af Visti Unlimited, Thomas Visti.

Stifterkredsen inkluderer også virksomhederne Universal Robots og C.C.N. Holding, der blandt andet er kendt som medejer af Micro Matic, samt en række toneangivende danske fonde: Bitten & Mads Clausens Fond, Den Faberske Fond, Entreprenør Marius Pedersens Fond og Poul Due Jensens Fond. Herudover donerer Novo Nordisk Fonden også til Odense Robotics StartUp Fund.  

Start up Fund

Foto: Teknologisk Institut

Startups i mange år frem

Fondens formue på 18,4 millioner kroner investeres direkte i mindst 30 startups over de kommende seks år. Det sker i form af et lån, som startups betaler tilbage over tid. Startups, der bliver opkøbt, skal lave et yderligere bidrag til fonden. Det skal alt sammen give et afkast, som fonden bruger til at støtte nye startups. På den måde skal fonden skabe et kontinuerligt flow af startups i mange år frem.

- Visionen bag Odense Robotics StartUp Fund er at skabe Danmarks fremtidige robotsucceser. Fonden giver lovende robotstartups adgang til kapital, unik specialistviden og et internationalt anerkendt inkubationsmiljø hos Teknologisk Institut. Succesfulde startups betaler tilbage til fonden, som så sætter kapitalen i spil i nye startups. På den måde skaber fonden også generationer af robotstartups i årtier frem. Det er en helt ny og langsigtet model, som ikke er set før i Danmark, siger Mikkel Christoffersen, CEO, Odense Robotics, som er partner med fonden sammen med Teknologisk Institut.  

Startups fra Danmark og udlandet får adgang til et internationalt anerkendt inkubationsmiljø hos Teknologisk Institut i Odense. Her kan de tilgå sparring og faciliteter til udvikling af deres produkt og virksomhed. Derudover får de sparring fra fondens stiftere, som på baggrund af deres dybe indsigt i industrien agerer som mentorer.

Odense Robotics StartUp Fund vil nu begynde at screene startups fra Danmark og udlandet.

Offentliggørelse af Odense Robotics StartUp Fund finder sted torsdag den 17. november hos Teknologisk Institut, hvor alle stiftere er til stede sammen med flere startupvirksomheder og andre fra robotmiljøet.

Faktaboks – Om Odense Robotics StartUp Fund

  • Odense Robotics StartUp Fund er en erhvervsdrivende fond med det formål at give robotiværksættere fra Danmark og udlandet lettere adgang til kapital, sparring og et stærkt inkubationsmiljø.
  • Fondens formue på 18,4 millioner kroner består af donationer fra nøglepersoner fra Danmarks største robotsucceser, indflydelsesrige investorer og toneangivende fonde bag nogle af landets største industrivirksomheder.
  • Fonden investerer formuen direkte i startups – mindst 30 over de kommende seks år. Afkast fra lån og yderligere bidrag i tilfælde af opkøb bliver reinvesteret i nye startups. På den måde vil fonden skabe et kontinuerligt flow af startups i mange år frem.
  • Startups får adgang til et inkubationsmiljø ved Teknologisk Institut i Odense. Her kan de tilgå sparring og faciliteter til udvikling af deres produkt og virksomhed. Herudover får de sparring fra fondens stiftere, som på baggrund af deres dybe indsigt i industrien agerer som mentorer.

Faktaboks Hvem står bag den nye robotfond

Odense Robotics StartUp Fund har en samlet formue på 18,4 millioner kroner, som består af donationer fra følgende:

  • Enrico Krog Iversen
  • Bente Iversen
  • Helge Munk
  • Niels Jul Jacobsen
  • Ralf Astrup
  • Thomas Visti
  • Bitten & Mads Clausens Fond
  • C.C.N. Holding A/S
  • Den Faberske Fond
  • Entreprenør Marius Pedersens Fond
  • Novo Nordisk Fonden
  • Poul Due Jensens Fond
  • Universal Robots A/S.
     

Kontakt

  • Eva Juul Langlands, Head of Communications, Odense Robotics, evjl@odenserobotics.dk
  • Mette Rønn Outzen, Kommunikationskonsulent, Teknologisk Institut, metr@teknologisk.dk