PFAS-forurening i miljøet – hvad gør vi?

Der er i dag stort fokus på PFAS-forureninger i kommuner og regioner. De mange fund har i nogle tilfælde fundet vej til fødevarer og drikkevand med potentielle sundhedsskadelige effekter til følge.

Sammen med partnere fra industrien udvikler Teknologisk Institut nogle af de løsninger, som skal bidrage til oprensning af PFAS-forureninger i miljøet.

Hvad er PFAS?

Per- og polyfluoroforbindelser, som under ét betegnes PFAS, er en meget stor stofgruppe, der har været bredt anvendt industrielt. Forbindelserne er stabile og svært nedbrydelige i miljøet, og netop disse egenskaber er årsag til, at der selv efter mange år fortsat kan findes forureninger i både jord, overfladevand og grundvand.

Der findes over 6000 undergrupper af PFAS. Nogle af de mest kendte er PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS. Disse fire PFAS-stoffer benævnes sum4 i Miljøstyrelsens skærpede kvalitetskrav.

Se også explaineren om PFAS på dr.dk

Skærpede krav

Miljøstyrelsen har siden 2020 skærpet kravene til, hvor meget PFAS der må forefindes i drikkevand, jord og grundvand, og i flere regioner pågår der derfor mange undersøgelser. Regionernes undersøgelser af grundvand i perioden 2014-2021 viser, at koncentrationen af PFAS-forbindelser på 68% af lokaliteterne overskrider det skærpede kvalitetskrav for grundvand på 0,002 µg/L for sum4.

– De omfattende fund af PFAS-forbindelser i miljøet indikerer, at kommuner og regioner i Danmark står over for en stor opgave i forhold til dels at karakterisere og kortlægge PFAS-forureningen og dels at rense jord eller vand for stoffet, siger Rikke Markfoged, som er seniorprojektleder på Teknologisk Institut.

Illustrationen viser, hvordan PFAS cirkulerer i miljøet (copyright: Teknologisk Institut). Se illustrationen som pdf her: 

Teknologier på spring

Teknologisk Institut arbejder i flere projekter med at skabe nye muligheder for effektivt at fjerne PFAS fra jord og forurenet vand.

– I udviklingen af nye teknologier arbejder vi med at kombinere simple og mere avancerede rensningsteknologier, som målrettes specifikke anvendelser. I dag har vi begrænset praksiserfaring med oprensning for PFAS-forureninger i både jord og vand, og anvender teknologier, der enten er omkostningstunge eller har varierende effektivitet over for PFAS-forureningen, siger Rikke Markfoged. 

Rikke Markfoged understreger, at de teknologier, der udvikles nu, kun er et par år gamle. Så selvom PFAS-problematikken har været til stede i en årrække, har det ikke været teknologisk muligt at gøre noget ved den. Rensning af vand med aktivt kul er en kendt metode, men den har begrænset effekt og kommer til kort i det øjeblik, vi har at gøre med spildevand og perkolat.

– Spildevand indeholder som bekendt mange andre stoffer end PFAS, og når man eksempelvis forsøger at indfange PFAS-stofferne i spildevand ved hjælp af adsorption, så er PFAS-stofferne så at sige i konkurrence med alle de andre stoffer i vandet. Stoffer, som er til stede i langt større mængder. Det er en af teknologiske udfordringer, vi står med.

Med de ekstremt høje PFAS-koncentrationer og de mange nye fund er det nødvendigt med nye effektive metoder for at fjerne PFAS.

Ny teknologi til rensning af jord og slam

I Danmark varetager regionerne undersøgelser af lokaliteter, der er under mistanke for PFAS-forurening. Forurening af jord kan udgøre en risiko for spredning til bl.a. grundvand og overfladevand, og oprensning kan derfor i alvorlige tilfælde være nødvendigt.

I dag er der ikke stor erfaring med renseteknologier til PFAS-forurenet jord eller slam, men der er flere spirrer i gang. Traditionelt oprenses andet forurenet jord, ved at den forurenede jord opgraves, og køres væk for enten deponi eller oprensning. Den fjernede jord bliver i nogle tilfælde opvarmet til høje temperaturer for at forbrænde de forurenende forbindelser, hvilket gør metoden både energi- og omkostningstung.

– Med de ekstremt høje PFAS-koncentrationer og de mange nye fund er det nødvendigt med nye effektive metoder for at fjerne PFAS fra jord og spildevandsslam og dermed nyttiggøre jorden og næringsressourcerne, Siger Rikke Markfoged, Teknologisk Institut. 

Løsning er på vej: PFAS-forurenet jord kan blive renset i Randers (indslag i RADIO4)

PFAS i vand

PFAS-forbindelserne er fundet i overfladevand, drænvand, perkolat og grundvand i Danmark. Forurenet grundvand kan renses effektivt ved oppumpning og efterfølgende vandbehandling med adsorption til aktivt kul eller resiner. I drikkevand, virker aktivt kul efter hensigten ift. mange af PFAS-forbindelserne (herunder PFOS og PFOA). Dog skal det samtidig nævnes, at vi som udgangspunkt i Danmark ikke renser drikkevand. Rensning med fx aktivt kul kræver derfor særlig dispensation.

– Heldigvis har vi som udgangspunkt teknologi, der kan rense grundvand og dermed drikkevand for mange af de giftige forbindelser når der er behov. Vand fra for eksempel brandøvelsespladser eller lossepladser indeholder mange andre organiske forbindelser, og disse stoffer konkurrerer med PFAS. Dermed opbruges rensekapaciteten uforholdsmæssigt hurtigt, hvilket resulterer i en omkostnings- og energitung løsning, fortæller Rikke Markfoged, Teknologisk Institut.

Forsøg med rensning af PFAS-holdigt drænvand fra losseplads (perkolat). Opstilling på Teknologisk Institut.

Kombinerede rensemetoder kan være løsningen

Derfor er Teknologisk Institut, Aquarden Technologies, H2O nordic, Eden AquaTech og DTU gået sammen med danske og udenlandske deponier og vandværker om at udvikle en teknologi, der effektivt kan håndtere de mere komplekse vandtyper, fx perkolat fra deponier eller drænvand. Centralt for den nye teknologi er forbehandling som middel til at øge effektiviteten af PFAS-fjernelse. I udviklingsfasen drejer en stor del af arbejdet i projektet sig derfor om at teste nødvendigheden af, og metoden for, den optimale forbehandling. Resultaterne forventes at nedbringe driftsomkostningerne med mere end en faktor 3 sammenlignet med ingen forbehandling og samtidig fjerne flere PFAS-forbindelser.

Med den nye teknologi vil vandet gennem forbehandling, opkoncentrering og fjernelse af ikke-nedbrydelige stoffer som PFAS-forbindelser kunne renses fuldstændigt.

Den nye teknologi er allerede taget i brug i flere områder i Danmark og Norden, selvom den ikke er fuldt optimeret endnu. Teknologien ventes at blive en relevant løsning på PFAS-udledninger mange steder, bl.a. fra industrisektorens spildevand, vand fra deponier og drænvand fra brandøvelsespladser.

Teknologisk Institut i medierne om PFAS

Ambitiøst og omfattende - potentielt PFAS-forbud får rosende ord med på vejen (dr.dk)

Ved Vestkysten var vandet vores ven - nu frygter vi, at vi bliver syge af det (zetland.dk)

Hvad er PFAS Explainer (dr.dk)

Sorø vil teste drikkvand for PFOS (tv2east.dk)

Her er teknologierne til at fjerne PFAS - for dyre, siger danske renseanlæg (Ingeniøren)

Læs også:

PFAS-inator: eliminering af uønskede PFAS-forbindelser fra vand

Ny renseteknologi fjerner giftig fluor fra spildevand