Plante- og algedyrkningsteknologi - Innovativ planteproduktion
Vælg side
Skal man i gang med at dyrke en plante, man ikke kender produktionsmetoden på, er der adskillige spørgsmål, man skal have svar på. Hvordan formeres planten, hvordan skal den gødes, vandes, håndteres, og eventuelt beskæres for at blive til det ønskede produkt. Det kan være en plante, der kan bruges som helsekost, en prydplante, eller en ny frugtkultur.
Behovet kan opstå i de tilfælde, hvor der kun er sparsomme oplysninger, derfra hvor planten stammer. Det kan være, fordi det er en vild plante eller den ikke har været produceret i Danmark tidligere.
Det kan også være, at du vil i gang med at dyrke en kendt plante på en ny måde, f.eks. en frugtkultur i væksthus for at få tidligere høst, eller øge effekten af en plante til helsekost eller medicin ved at øge mængden af den virkningsgivende egenskab.
Teknologisk Institut kan i alle tilfælde hjælpe med at opstille forsøg og lave dyrkningsvejledning på nye eller ukendte planter og nye produktionsmetoder.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Litteraturstudie og udarbejdelse af dyrkningsvejledninger på nye eller ukendte kulturer.
- Rådgivning og idéer til ændrede produktionsmetoder.
- Opstilling og gennemførelse af praktiske forsøg til afklaring af dyrkningsmæssige spørgsmål.