Plast og papir - en svær kombination
Leder i magasinet Medlemsinformation, december 2020
Vi nærmer os årsskiftet, og med udgangen af 1. halvår 2021, skal danskerne begynde at sortere husholdningsaffald i 10 nye fraktioner: Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald (først fra 2022) samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. Baggrunden er naturligvis ønsket om at strømline og ensrette vores affaldsstrømme, så det bliver lettere at opfylde kravene til den cirkulære økonomi. 10 fraktioner gør alt andet lige sorteringen nemmere end eksempelvis kun fem fraktioner, men der er alligevel store udfordringer. Fx med blandingen af plast og papir. Hvad er løsningen for plastlamineret papir? Er det plast, papir eller noget helt tredje?
Papir med grafiske påtryk (fx aviser, magasiner, bøger eller reklametryksager), transportemballage eller sekundær emballage er ganske nemt at genanvende. Disse papirfraktioner indsamles og sorteres rutinemæssigt over hele verden og laves til ny papirmasse, der anvendes i papirproduktion.
Mere besværligt er lamineret papiremballage, som typisk består af en kerne af papir, der er lamineret med enten en tynd plastliner (PE, PP eller PET på den ene eller begge sider) eller plast med en ultratynd aluminiumsfolie. Det er en billig og fremragende emballage, men passer dårligt ind i de nuværende affaldsbehandlingsanlæg: Faktisk så dårligt, at der i Danmark ikke findes anlæg, som kan håndtere fraktionen optimalt og derfor er alternativet forbrænding.
En anden løsning er eksport til udlandet, men dette er en besværlig og fordyrende løsning og der findes kun en lille håndfuld anlæg hos vores nære naboer i Sverige og Tyskland. Der er to hovedårsager til at plast/papir-kombinationen i fødevareemballager er besværlig. For det første kan emballagen være forurenet med fødevarerester, som nødvendiggør en forudgående rensning eller vask. Den anden årsag er mere alvorlig. Det er meget svært at separere plast eller aluminium fra papir, og derfor bliver resultatet en papirforurenet plast. Det forringer entydigt kvaliteten af den genanvendte plast. Netop manglende kvalitet er en af de alvorlige barrierer for genanvendt plast, og baggrunden for at Plastindustrien har den opfattelse, at mælkekartoner ikke for nuværende hører hjemme i plastfraktionen. Den argumentation er vi enige i. Papir som kun er lamineret på en side med plast, er forholdsvis let at rense op med de rigtige anlæg, men at lave ny papirmasse af de dobbeltsidede laminater er en meget langsom og ikke-profitabel proces. Vandet har svært ved at nå fibrene og opløse dem. Det er baggrunden for, at der kun eksisterer ganske få industrielle anlæg, som kan håndtere denne proces.
Når Danmark i juli 2021 skal til at tage de ti nye fraktioner i anvendelse er der to problemer. For det første er det meningen at mælkekartonerne skal i plastfraktionen. Dette vil ødelægge mulighederne for at opnå en høj kvalitet af den genanvendte plast. Skal mælkekartonerne ikke i plastfraktionen kan vi ikke genanvende dem indenrigs og resultatet bliver at de sendes til forbrænding. Den løsning er der ikke meget cirkulært snit over. Derfor må vi udvikle nye og mere avancerede løsninger for vores hjemmemarked. Teknologisk Institut har i flere år arbejdet med to sæt af løsninger til dette problem - begge beskrevet her i Medlemsinformation ved flere lejligheder.
Det første spor er udvikling af paradigmeskift i genanvendelsesteknologien, hvor vi udnytter de fordele man kan opnå med mekanisk og kemisk genanvendelse og kombinere dem i en sammenhængende enhed, som kan levere helt rene og adskilte fraktioner med den fornødne nyvarekvalitet. I denne hybridteknologi vil vi anvende superkritisk CO2, plasmaprocessering og ultralyd, der som slutmål opdeler affaldet i nye monomateriale-strømme. Plasma og ultralyd skal rense og ætse forurening i form af madrester og blæk fra overfladen, mens superkritisk CO2 anvendes til at separere plast og aluminium fra papir.
Det andet spor er udvikling af fiberemballager, som ved hjælp af vandopløselige og biobaserede coating-teknologier kan opnå de rigtige barriereegenskaber og derfor opretholder både fødevaresikkerhed og holdbarhed, men som samtidigt ikke komplicerer den efterfølgende genanvendelse af papiret.
Udviklingen er bl.a. støttet af GUDP-programmet og vil samtidigt være en del af Teknologisk Instituts nye 4-årige resultatkontrakt under indsatsområdet ”Bæredygtige Materialer”. Vi er sikre på, at vores læsere kommer til at høre meget mere om dette i de kommende år. Nok er nye regler for sortering af affald belagt med besværligheder, men en fortsat og målrettet teknologisk udvikling kan hjælpe os på rette vej.
Online nyhedsmagasin
Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her