Printet elektronik - Hvad er printet elektronik
Printet og trykt elektronik er en teknologi, der muliggør fremstilling af elektronik ved hjælp af specialiseret printudstyr som inkjet, silketryk eller flexografiske printteknikker.
Ved print – eller faktisk tryk - bliver elektroniske kredsløb og komponenter normalt printet på fleksible substrater, såsom plastik, papir eller strækbart materiale som TPU og forskellige tekstiler. Disse folier kan formes og støbes i forskellige former, hvilket muliggør fremstillingen af fleksible, strækbare og lette elektroniske enheder. Printet og trykt elektronik har mange forskellige anvendelsesområder, herunder udvikling af bærbare elektroniske enheder, smart emballage og sensorer til miljøovervågning. I videoen nedenfor fortæller Dr. Zachary J. Davis kort om printet og trykt elektronik.