Produktløsninger i bioplast - One-stop-shop

Jens Kromann Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 06.

Bioplast

Produktløsninger i bioplast - One-stop-shop

Teknologisk Institut hjælper dig i hele fasen fra idé til færdigt produkt i bioplast. Vi har faglig ekspertise inden for biomaterialer og produktionsmetoder og faciliteter til fremstilling af prototyper og småserieproduktion i bioplast. Dette udgør en ”one-stop-shop”, hvor vi faciliterer hele vejen til et nyt produkt i bioplast.

Bioplast - Grafik

Materialevalg

Valg af det rigtige materiale til et produkt kræver mange overvejelser. Har det den rigtige styrke? Det rigtige udseende? Er det bæredygtigt?

Teknologisk Institut hjælper med valg og indkøb af det rigtige materiale. Vi sikrer, at produktet opfylder funktionelle krav og gældende lovgivning. Med vores adgang til industri-standard materialedatabaser, har vi altid viden om de sidste nye og bedste råvarer på markedet.

Hvis du står med en god idé om at anvende en uudnyttet ressource, har vi tilmed faciliteter til at lave nye materialer ved at blande biomasse med bioplast.

Prototyper og småserieproduktion

Efter valg af en råvare som materiale, skal der fremstilles prototyper.

3D-print-teknologi har gjort det muligt at lave prototyper hurtigt og billigt. Inden for bioplast, har det længe været muligt at lave prototyper i bioplasten PLA, men også UV-hærdende bioresin er vundet frem. På Teknologisk Institut har vi mulighed for at 3D-printe i en lang række bioplastmaterialer inkl. materialer med naturfibre.

Som noget unikt på Teknologisk Institut kan vi støbe prototyper og småserier i 3D-printede forme. Det betyder, at det er muligt at lave prototyper og småserier i det reelle bioplast-materiale, der skal bruges i masseproduktion. På denne måde kan vi verificere, at produktdesignet samt materialevalget er rigtigt, inden der investeres i omkostningstungt produktionsværktøj. Hvis designet skal ændres, så er det ikke sværere end, at der printes en ny form og støbes en ny prototype.

Vi laver prototyper og småserieproduktion i bioplast både inden for sprøjtestøbning og termoformning.

Produkttest

Teknologisk Institut råder over et DANAK-akkrediteret plastlaboratorium, hvor vi kan udføre tests for at dokumentere et plastprodukts egenskaber. Vi laver bl.a. mekaniske tests, klimatest (accelereret ældning) og test for bionedbrydelighed (EN 13432:2000).

Opskalering til produktion

Når en prototype er testet tilfredsstillende, skal det til masseproduktion, og her rådgiver vi i forhold til en løsning der dækker råvarelevering (eller produktion, hvis det er et nyudviklet materiale), sprøjtestøbeproduktion og termoformning samt kvalitetstests. Hvis det er en mindre produktion, kan vi ofte tilbyde at lave den direkte på Teknologisk Institut.

Vi kan hjælpe dig med

Hamp granulatCase: Dansk hamp bliver til bionedbrydelige tallerkener

Kan man sprøjtestøbe hamp, så man kan lave bionedbrydelige tallerkener af det? Svaret er ja, men der er plads til videreudvikling. Det fandt Sustainable Service Solutions ud af i et MADE Materiale Demonstrationsprojekt, hvor Teknologisk Institut hjalp med at udvikle og teste den rette hamp-opskrift.

LÆS MERE