Real Driving Emission (RDE) målinger af køretøjer
Vælg side
Vi tilbyder ekspertrådgivning og akkrediterede test af virkelige emissioner fra køretøjer i bytrafik, på lande- og motorvej med de såkaldte Real Driving Emission (RDE) målinger. En RDE-måling viser, hvor meget et køretøj forurener under realistisk kørsel og giver svar på brændstoføkonomi.
Se video
RDE-målinger viser følgende:
- Køretøjets specifikke emissioner af NOx, CO, CO2
- Partikler
- Brændstofforbrug
- Faktorers indflydelse på emissioner f.eks. kø-dannelse, hastighed og vejr
- Geografisk visning af emissioner
Vi anvender det internationalt anerkendte PEMS (Portable Emission Measurement System) - udstyr til at foretage de realistiske emissionsmålinger. Vi udfører akkrediterede målinger under DANAK reg nr. 300 – som de eneste i Danmark. Når en måling er afsluttet får kunden en rapport i henhold til direktivet og en beregning af konformitetsfaktorer inden for de regulerede emissioner.
PEMS er lovmæssigt forankret i EU direktivet (EU) No 582/2011, der forpligter bus- og lastbilproducenter til at dokumentere køretøjernes emissioner under brug, såkaldt in-use conformity. PEMS for personbiler indfases i 2017 med fuld virkning 2020.