Recirkulering af næringsstoffer
Effektiv planteproduktion kræver som regel tilførsel af næringsstoffer, men det er af stor betydning, hvilken gødningsressource der anvendes. I cirkulær bioøkonomi er recirkulering af næringsstoffer et centralt område for at sikre langsigtet bæredygtighed – fremfor anvendelse af ’handelsgødning’.
For kvælstof er recirkulering især. vigtig, da fremstilling af kvælstofholdig handelsgødning kræver stort energiinput og dermed kan have en negativ klimaeffekt. For fosfor er recirkulering vigtig, fordi fosfor er en begrænset ressource, der på sigt kan blive en mangelvare. Det er derfor afgørende, at næringsstoffer i f.eks. husdyrgødning, spildevand og diverse andre organiske rest- og affaldsprodukter opfattes som en nyttig ressource og ikke et problem, der skal skaffes af vejen ved denitrifikation eller deponi – eller ende i vandmiljøet.
Det er imidlertid også vigtigt, at anvendelsen af organiske rest- og affaldsprodukter som gødning er økonomisk rentabel og realistisk i praksis. Dette kan bl.a. kræve, at der er en minimum-koncentration af næringsstoffer i gødningen, at der er et bestemt forhold mellem de forskellige næringsstoffer og ikke mindst, at næringsstofferne er plantetilgængelige på det rigtige tidspunkt.
Især for fosfor kan det være en udfordring at opnå tilstrækkelig høj plantetilgængelighed, så den tilførte gødning udnyttes effektivt. Øget recirkulering af næringsstoffer kræver derfor både viden om kravene til gødningskvalitet og om effekten af forskellige forbehandlingsteknologier, der kan påvirke gødningens beskaffenhed – hvad enten det er separationsteknologier, bioforgasning, pyrolyse, kompostering eller andre teknologier.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med?
Teknologisk Institut kan hjælpe med udvikling af nye muligheder for at anvende forskellige organiske restprodukter til gødning. Ydelserne kan bl.a. omfatte følgende:
- Rådgivning vedr. restprodukters egnethed som gødning og muligheder for opgradering m.m.
- Forsøg vedr. teknologier til forbehandling og opgradering af restprodukter til gødning.
- Analyse af næringsstofindhold og vurdering af gødningseffekt og plantetilgængelighed.
- Forsøg til vurdering af gødningseffekt af restprodukter.
Cases
- Afgasset gylle som startgødning for majs. Forsøg med separation af afgasset gylle med skruepresser og med naturlig sedimentation samt analyse af næringsstofindhold og tilgængelighed af fosfor. Projekt 2018-2019 under Region Midtjyllands Bioøkonomiprogram.
- Miljøprojekt om forbrændt husdyrgødning. Forsøg og litteraturudredning vedr. aske fra forbrænding af husdyrgødning. Projekt for Miljøstyrelsen, 2019.
- Markedsanalyse for frass-baserede produkter . Vurdering af insekt-frass som mulig gødning m.m., enten ved direkte udbringning, efter pyrolyse, efter kompostering eller efter bioforgasning. INBIOM-projektet FlyChar, 2019-2020.
- Gødningsprodukter fra bioraffinering af grøn biomasse . Udredning om næringsstoffer i fraktioner fra udvinding af protein fra græs. INBIOM-fællesprojekt ’Bioraffinering’, 2017-2018.
- Biologisk spildevandsrensning i pil. Vurdering af perspektiverne for at udnytte næringsstoffer i delvist renset spildevand som gødning i energipil. INBIOM-projekt, 2016-2017.
- Analyse af kompost og kompostråvarer. Analyse af næringsstofindhold m.m. i pileflis før og efter kompostering. Opgave for Økologisk Landsforening, 2017-2018.
- Kompost som jordforbedring – hvad er langtidseffekten? Litteraturudredning vedr. langtidseffekter af udbringning af kompost. Opgave for Økologisk Landsforening, 2019.
Relaterede ydelser