RecyClass - vejen til mere genanvendelig plastemballage

Martin Vest Schelbli

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 29 08.

RecyClass - vejen til mere genanvendelig plastemballage

I en tid hvor bæredygtighed er i fokus, spiller genanvendelighed af plastemballage en afgørende rolle. At prioritere genanvendeligt plast i emballagedesign er ikke længere blot en mulighed, men en nødvendighed; Et hastigt udviklende lovgivningsmæssigt landskab understreger denne realitet. EU’s ambitiøse mål, som fastlagt i Plaststrategien og Circular Economy Action Plan, sætter en klar retning: Inden 2030 skal al plastemballage på EU-markedet være enten genanvendelig eller genbrugelig. Denne målsætning repræsenterer ikke blot en regulatorisk udfordring, men også en mulighed for innovation og markedsdifferentiering, og denne udvikling støtter Teknologisk Institut op om.

RecyClass er et initiativ, der arbejder for at dokumentere genanvendeligheden af plastemballage i Europa. Det er grundlæggende et standardiseringssystem, der vurderer og klassificerer plastemballages genanvende-lighed. Systemet bruger en skala fra A til F, hvor A repræsenterer emballage, der er fuldt genanvendelig, mens F indikerer emballage, der ikke kan genanvendes med nuværende teknologier. Vurderingen er baseret på en serie af laboratorietests, der simulerer aktiviteterne på genanvendelsesfabrikkerne. Dette initiativ giver et realistisk billede af, hvordan nye emballageinnovationer vil præstere i den virkelige verdens genanvendelses-processer.

Balancen mellem Innovation og Genanvendelighed

Det handler grundlæggende om at forstå, hvordan nye ideer og teknologier påvirker den eksisterende genanvendelsesproces. Forestil dig, at vi har en helt almindelig PET-flaske - dette er vores "kontrolmateriale". Det er lavet af ren PET-plast uden nogen ekstra elementer. Dette repræsenterer den ideelle situation for genanvendelse.

Nu kommer innovationen ind i billedet. Lad os sige, at en virksomhed har udviklet en ny type etiket, en speciel barriere for at holde drikken frisk længere, eller måske en ny type blæk til at printe på flasken. Disse innova-tioner kan gøre produktet bedre på mange måder, men spørgsmålet er: Hvordan påvirker de genanvendelses-processen?

Her er, hvad vi gør for at finde ud af det:
Billedet viser en test-situation i laboratoriet. På billedet står MVES med en prøve foran et testapparat. Billedet må KUN bruges efter accept fra MVES og Plast og Emballage. Billedet er brugt i Plast og Emballages Medlemsinformation nr. 4-2024
1.    Vi tager vores kontrolmateriale (den rene PET-             flaske) og vores innovationsmateriale (PET-                 flasken med den nye etiket, barriere, eller blæk).
2.    Vi blander disse materialer i forskellige forhold.             For eksempel kunne vi have en blanding                       med 75% kontrol og 25% innovation, og en                   anden med 50% af hver.
3.    Derefter sender vi disse blandinger gennem en             simuleret genanvendelsesproces.                                 Dette involverer alle de trin, som plasten                       ville gennemgå - knusning, vask, opvarmning,             og formning til nye produkter.
4.    På hvert trin i processen undersøger vi, hvordan           de to materialer opfører sig:
       ●    Hvor let er det at smelte og forme?
       ●    Ændrer farven sig?
       ●    Er der nogen urenheder eller problemer med               kvaliteten?
5.   Til sidst sammenligner vi resultaterne fra vores            blandinger med resultaterne fra det rene                      kontrolmateriale.

Ideen er at se, om innovationen - hvad enten det er en ny etiket, barriere, eller blæk - forårsager problemer i genanvendelsesprocessen fx med fremmedlegemer. Måske gør det plasten sværere at smelte, ændrer farven, eller efterlader urenheder. Optimalt opdager vi, at innovationen ikke har nogen negativ effekt, hvilket er værdifuld information at dokumentere.