Reparationskontrol på autoværksteder - Hvordan foregår reparationskontrollen?
En reparationskontrol udføres uanmeldt og fokuserer grundlæggende på aftalen. Aftalen med kunden er primærnøglen i hvad der kontrolleres. Kontrollen udføres som stikprøvekontrol i det arbejdsflow, som aftalen/bilen har gennemgået fra aftalen laves til bilen hentes. Der vil altid være fokus på at kunden får det, han er blevet lovet.
Procedure:
- Teknologisk Institut udvælger sammen med indskriveren det arbejde, der skal kontrolleres - et større eftersyn eller en større reparation foretrækkes
- Der foretages en gennemgang af papirarbejdet
- Bilen prøvekøres
- Bilen køres på en lift, hvis der er udført ting, som kræver at den løftes
- Kontrol af tekniske fejl/mangler i forhold til aftalen
- Evaluering af fundne fejl/afvigelser
- Udarbejdelse af rapport til den værkstedsansvarlige
Reparationskontrollen udføres som stikprøvekontrol i det arbejdsflow, som aftalen/bilen har gennemgået fra aftalen laves til bilen hentes.