Robotteknologi - ofte stillede spørgsmål

Hos Teknologisk Instituts robotteknologicenter i Odense laver vi det, der hedder anvendt forskning. Det vil sige, vi tager forskningens seneste resultater på robotområdet og gør dem klar til anvendelse ude i industrien. Vi er ca. 40 fastansatte, hvoraf ca. halvdelen er direkte involveret i udviklingen af robotter, herunder robotstyring og forskellige robotværktøjer.

Formålet med arbejdet hos Teknologisk Institut er at hjælpe den danske industri med at blive endnu mere konkurrencedygtig og skabe nye og innovative robotløsninger, som kan gavne samfundet.

Virksomheder i Danmark er i stigende grad begyndt at bruge robotter i produktionen. Det er oplagt at én robot, der overtager en funktion, som før blev udført af en medarbejder i kød og blod, mindsker virksomhedens behov for flere medarbejdere. Samtidigt kan virksomheden, der bruger robotter i produktionen, ofte producere flere produkter (stigende effektivitet) samtidig med, at deres omkostninger til medarbejdere falder (lønudgifter). Robotter kan altså sænke virksomheders behov for medarbejdere, men alternativet kan være langt værre.

Hvis en vare kan produceres billigere i udlandet på grund af billigere arbejdskraft, vil danske produktionsvirksomheder typisk overveje mulighederne for at flytte deres produktion. Det vil sige, at Danmark vil miste arbejdspladser. Med robotter i produktionen kan man i stedet opnå samme effektivitet og lavere omkostninger som ved at flytte produktionen til et land med lavere løn. Derfor kan robotter holde på danske arbejdspladser og måske endda på sigt skabe flere.

Her er et eksempel:

Forestil dig, at to identiske produkter i Netto koster henholdsvis 18 og 15 kroner, hvor den til 18 kroner er produceret i Danmark, og den til 15 kroner er produceret i fx Polen. De fleste kunder ville vælge den billige, da de to produkter er fuldstændig identiske. Den danske virksomhed mister konkurrenceevnen, da de ikke kan sætte prisen ned til 15 kroner eller under uden at tabe penge, fordi de har høje produktionsomkostninger (fx løn til medarbejdere). De har nu tre valgmuligheder.

De kan:

• Fortsætte som de gør nu, men til sidst gå konkurs, fordi ingen køber deres produkt.
• Flytte deres produktion til et land, hvor de kan producere deres produkter til 15 kroner eller billigere.
• Beholde deres produktion i Danmark men investere i robotter, der kan udføe det arbejde, som de før havde medarbejdere til at udføre. Robotterne skal hverken have løn, spisepauser eller ferie, og de kan ofte arbejde lige så hurtigt som de menneskelige medarbejdere eller måske endda hurtigere. Virksomheden vil have mindre behov for arbejdskraft, eller man kan sætte medarbejderen til at betjene robotterne, som nu kan arbejde hurtigere og længere. Den danske virksomhed kan nu måske producere mange flere produkter meget billigere og derved opnå bedre konkurrenceevne. På sigt kan man forestille sig, at den danske virksomhed endda begynder at eksportere deres billige produkter til udlandet, og nu vil der være behov for samme antal medarbejdere som før eller endda flere.

I det sidste eksempel kan en dansk virksomhed med robotter på sigt have en stor fordel på det globale marked. Det vil typisk betyde flere jobs til Danmark, fordi virksomhederne vælger at blive i Danmark, hvor vi er gode til at bruge robotter, hvor medarbejderne generelt er højtuddannede, effektive og produktive.

Når en robot overtager en funktion, som før blev varetaget af en medarbejder, så er det nogle andre jobtyper, der nu udbydes i disse virksomheder. Det er typisk jobs, der kræver en længere uddannelse og nogle andre kompetencer end før. Derfor vil de jobs, robotterne skaber i det danske samfund, være for folk med de rette uddannelser.

Hvor det før typisk var ufaglærte medarbejdere, der arbejdede i produktionen, vil det nu og i fremtiden i højere grad være operatører med særlige kompetencer og en faglig uddannelse inden for maskiner og robotter. Det er fx erhvervsskolerne, der udbyder disse uddannelser.

Typisk vil der også komme flere jobs til ingeniører, der skal udvikle, installere og vedligeholde robotterne. Samtidig vil virksomheder, der nu kan konkurrere globalt på grund robotternes effektivitet, også have et behov for sælgere, logistikfolk, produktudviklere og kommunikationsfolk. Mennesker der varetager alt det, der ikke har direkte noget med produktionen af produktet at gøre.

Robotter er rigtig gode til at lave de kedelige opgaver. Det vil sige opgaver, hvor der er mange gentagelser - det der hedder ”Ensidigt Gentagende Arbejde” (EGA). Det er arbejde, der ofte er nedslidende, og vi mennesker har en tendens til at lave mange fejl med den slags arbejde, da hjernen bliver sløv, hvis der laves det samme hele tiden. Desuden er robotter gode til fysisk hårdt arbejde, der fx kræver tunge løft, dårlige arbejdsstillinger osv. Slutteligt er robotter rigtig gode til at arbejde i ekstreme miljøer fx kulde, varme, fugt, støv, dårlig luft, radioaktivstråling, kemikalier, samt er de gode til risikabelt arbejde fx nedstyrtning og eksplosioner. Robotten er ligeglad, men det er mennesker ikke - de bliver syge og kan komme i livsfare. Derfor er robotter også rigtig gode her.

Her er et eksempel:

Når der svejses, frigives 200 forskellige giftige stoffer. Derfor er der meget strenge krav til udsugning og luftrensning i det område, hvor der svejses. Det tøj svejserne har på er varmt og ubehageligt, og de kan ikke arbejde lang tid ad gangen på grund af strenge sikkerhedskrav. Robotterne kræver ikke nogen form for hensyn, og så svejser robotter fejlfrit og ca. dobbelt så hurtigt som et menneske under disse forhold. Resultatet er perfekt hver gang. Faktisk er ensartet kvalitet også en af de ting, robotter er gode til. De er uhyre præcise, og mange af de ting, vi har i dag, kan slet ikke lade sig gøre uden robotter og maskiner. Fx er komponenterne i en smartphone så små, at det næsten er umuligt for et menneske at lave og samle en smartphone.

Robottens styrke er derfor bl.a.:

• Hastighed
• Præcision
• Ensartethed

Og de er særligt velegnede, når der er tale om:

• Lange arbejdstider
• Gentagende arbejde
• Tunge løft
• Risikabelt arbejdsmiljø

Det kommer an på, om man har fundet de rigtige opgaver til robotten. Der er mange situationer, hvor en robot er mere effektiv, også selvom den arbejder langsommere. Det er den, fordi den hverken skal tisse, have kaffe- og frokostpause eller bliver syg. Og så arbejder den gerne 24 timer i døgnet 365 dage om året uden at blive træt. Det betyder jo, at en robot, der arbejder hele døgnet, faktisk kan erstatte ikke bare én, men hele tre mands arbejde, hvis den arbejder lige så hurtigt.

Der kommer flere og flere såkaldte kollaborative robotter. Det er robotter, der kan arbejde sammen med mennesker på en måde, så det er sikkert for medarbejderen. Robotten laver alt det kedelige og gentagende arbejde, mens medarbejderen kan tage sig af det, der er mere udfordrende og svært for robotten. Robotten kan også ses som medarbejderens tredje eller fjerde arm, som gør det muligt for operatøren at løse ellers umulige opgaver.

Mennesker skal have løn, og især i Danmark er lønningerne meget høje. Derfor kan det ofte betale sig at installere en robot i stedet for at have en menneskemedarbejder til at udføre samme stykke arbejde. Robottens ”løn” er blot nogle få kroner til strøm.

Her er et eksempel:

Forestil dig et antal CNC-maskiner (automatiske drejebænke), der fx laver møtrikker ud af jernstænger. Det tager fem minutter at lave 100 møtrikker af en jernstang, og 30 sekunder at sætte en ny jernstang ind i CNC-maskinen. Her vil man typisk have én medarbejder til at betjene 10 CNC-maskiner. Han går fra maskine til maskine og sætter jernstænger ind og tager møtrikker ud. Problemet er, at hvis en maskine bliver færdig, før han kommer hen til den, så står den stille, og produktionen er stoppet på denne maskine. Kommer han hen, før maskinen er færdig, så står han stille og skal have løn for ikke at lave noget. Hvis han skal på toilettet eller til frokost, så står hele produktionen stille, mens han er væk.

Hvis man installerer en robot ved hver CNC-maskine eller en robot mellem to eller fire maskiner, så kan robotten betjene op til flere maskiner ad gangen. Derudover står robotten hele tiden klar til at sørge for, at CNC-maskinerne kører. Nu laver man et magasin med fx 100 stænger i til hver CNC-maskine. Så kan operatøren fylde 100 stænger op ved hver maskine. Det tager måske en time. Herefter sørger robotterne for at holde CNC-maskinerne i gang. Og hvis en CNC-maskine har 100 stænger i sit magasin, så kan den køre 500 minutter eller godt otte timer, før der er brug for en operatør igen. I den tid kan operatøren lave noget andet eller håndtere flere maskiner. Lige inden han går hjem om aftenen, så fylder han magasinerne op, og så kører produktionen atter i otte timer, efter han har fået fri fra arbejde. Med robotternes hjælp kan han på to timers arbejde lave det samme, som han før brugte én hel arbejdsdag på.

Virksomhederne er selvfølgelig altid nødt til at vurdere, hvorvidt det kan betale sig at investere i en robot. Hvor lang tid en robot tager om at tjene sig selv hjem kaldes for ”Return On Investment” - forkortet ROI. Her findes der et online redskab, hvor man kan udregne ROI ud fra forskellige produktionsscenarier: robotinvestment.eu

Robotter er mere effektive til mange opgaver sammenlignet med billig arbejdskraft. Det handler om, hvad de koster at installere. Det kinesiske firma Foxconn, der blandt andet laver iPhones for Apple, er i gang med at udskifte 60.000 produktionsarbejdere med robotter, så vi ser allerede, at de indføres i lavtlønslande.

Det betyder ikke, at vi ikke kan producere i Danmark. For en robot koster ca. det samme i Kina, som den gør i Danmark. Derfor vil kinesiske firmaer ikke have en større konkurrencefordel, blot fordi de automatiserer med robotter. Man skal huske på, at varer der er produceret i Kina skal transporteres hele vejen rundt om jordkloden for at komme til Danmark. Derfor har virksomheder i Danmark, der har robotter i produktionen, en fordel over for deres kinesiske konkurrenter – i hvert fald på det europæiske marked.

Meget af den industri, der er sendt til udlandet, kommer ikke tilbage. Men der er eksempler på industrier, der er kommet tilbage, og vi kommer også til at se mere af det. Fordelen ved at producere i Danmark er, at det er nemmere at styre kvalitet, leveringstid, mængde, variation mm., hvis produktionen ligger lige om hjørnet. Desuden skal varer produceret i Danmark ikke seks uger med skib, før de ankommer, og bestiller man fra Kina, modtager man typisk en hel container af den samme vare.

Det er meget moderne med Lean i produktion (en forretningsfilosofi), og her findes et princip, der hedder "Just In Time". Det betyder, at man ikke producerer en vare, før kunden har bestilt den. Og da kunder i dag vil have variation og valgmuligheder, skal virksomheder kunne levere alle mulige variationer af samme vare til kunderne med kort varsel. Det kan ikke lade sig gøre, hvis man skal have en container stående af hver variation. Det koster mange penge i lagerplads, og hvis en vare bliver umoderne, så kan man smide hele sit lager ud, for så vil kunderne ikke have den mere. Det er der mange virksomheder, der har opdaget, og de flytter lige så stille deres produktion tilbage til Danmark for at bruge robotter.

I dag handler det om at uddanne sig til det samfund, vi lever i. Sådan var det også før i tiden. Den teknologiske udvikling har altid både skabt og fjernet hele brancher.

For knap 70-80 år arbejdede tusindvis af karle og piger på danske bondegårde. Så kom traktoren og selvbinderen ind på gårdene, og langt størstedelen blev arbejdsløse. I løbet af få år var denne arbejdsstyrke reduceret til næsten ingenting. Disse karle og piger flyttede ind til byerne og fik arbejde i bl.a. industrien. Deres børn og børnebørn fik lange uddannelser og har været med til at skabe den velfærd, vi har i dag. Forestil dig en verden, hvor du skulle op hver morgen og ud og høste med en le, hakke med et hakkejern og i det hele taget knokle i landbruget. Det ville have været virkeligheden for rigtig mange danskere, hvis ikke bønderne havde de mange maskiner, de har i dag. Så den samfundsmæssige udvikling og den gode velfærd, vi har opbygget i Danmark, kunne slet ikke lade sig gøre uden den teknologiske udvikling.

For ca. 30 år siden kom så den personlige computer. Det var IBM, der lavede de første PC’er, og de vurderede, at der ville være behov for ca. 20.000 på verdensplan. I virkeligheden revolutionerede PC’en hele arbejdsmarkedet. Tusindvis af typografer og grafikere, sekretærer og andre mistede deres job. Men nye jobs blev skabt. Faktisk er det sådan, at ca. 70-80 procent af de jobs, vi har i dag, slet ikke eksisterede, før PC’en så dagens lys.

Det samme kan ske med robotter. Der vil ske en revolution af industrien, og der vil forsvinde en masse jobs samtidig med, at nye jobs vil skabes.