Rørcenterdagene 2025 - Udstilling og konferencer - Konferencer

Ulrik  Hindsberger

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 85.

Stemingsfoto Rørcenterdagene 2021

Rørcenterdagene 2025 - Udstilling og konferencer - Konferencer

Der er planlagt 6 konferencer på Rørcenterdagene 2025. Det er gratis at deltage i konferencerne. Tilmelding er nødvendig til konferencerne, og der betales et no-show gebyr på 200 kr., hvis man ikke møder op.

Alle konferencerne afholdes i Konferencesalen, indgang 1. 

Vandkvalitet af regnvand

Onsdag den 18. juni kl. 09.00 - 11.00

Tilmeld dig her

Igennem de senere år er der kommet mere og mere fokus på regnvandshåndtering og rensning af regnvandet. Hvad skal der til, for at regnvandet kan udledes, og hvordan udvælger man den bedst tilgængelige teknologi til formålet? Konferencen til have fokus på rensning af regnvand, og oplægsholdere vil give deres bud på, hvordan rensning kan foretages, samt Miljøstyrelsen vil give en status på deres igangværende arbejde.

Program

  • Rensning af regnvand hos Ardagh Glass Holmegaard - Sammenhængen mellem teknologier, måleprogrammer og lovgivning
    v/ Sissel Tønder, Krüger
  • Status på arbejdet om rammer for udledning af almindeligt belastet overfladevand
    v/ Maria Benavent, Miljøstyrelsen
  • Regnvandshåndtering ved WaterCare
    v/ Jacob Leksander, WaterCare
  • Kombination af gamle og nye rensemetoder - ”Vådbassin og Vortex” (ny cyklon rensebrønd)
    v/ Morten Albér Christensen, GF Piping Systems/Uponor og Julie Lisa Thrige Magnusen, Brønderslev Forsyning
  • Regneark til beregning af sedimentationsgrader fra laboratorie test
    v/ Troels E. Raabjerg, Byggros

Terrænnært grundvand

Onsdag den 18. juni kl. 12.00 - 13.40

Tilmeld dig her

I løbet af 2025 forventes det, at kommuner og vandselskaber får ansvaret for håndtering af terrænnært grundvand, hvilket stiller store krav til planlægning og samarbejde. DANVA og KL har udgivet et inspirationskatalog, der skal støtte kommuner og vandselskaber i at imødekomme de udfordringer og forventninger, der følger med de stigende grundvandsniveauer. På konferencen præsenteres status på lovgivning og det inspirationskatalog, som DANVA og KL har udgivet.

Program

  • Status på lovgivning og kommunernes og forsyningernes rollefordeling i fremtiden
    v/ Miriam Feilberg, DANVA og Lars Kaalund, KL
  • De vigtigste budskaber i inspirationskataloget om terrænnært grundvand
    v/ Peter Bassø Duus, WSP
  • Mulige merværdier i arbejdet med terrænnært grundvand
    v/ Sanne Slot Hansen, Schønherr
  • Opsamling og hvad gør private med terrænnært grundvand?
    v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut

Styring og regulering af klimatilpasningsprojekter

Onsdag den 18. juni kl. 14.00 - 15.15 

TIlmeld dig her

Hvordan kan vi udnytte regnvand intelligent og effektivt? På konferencen sætter vi fokus på, hvordan styring og regulering kan revolutionere klimatilpasningsprojekter. Fra innovative løsninger til optimering af regnvandsforbrug til intelligente systemer, der minimerer oversvømmelser og sikrer optimale vandingsstrategier for byens grønne områder. Kom og få indsigt i fremtidens teknologier og metoder, der gør klimahåndtering smartere og mere bæredygtig.

Program

  • Smart styring og måling af regnvand i boligselskab - DAMP/Verandas Have
    v/ Mikkel Priess, SmartBrønd
  • Styring til vanding af vejtræer i Frederiksberg med regnvand
    v/ Lene Stolpe Meyer, Frederiksberg Kommune
  • Smart styring af regnvand i Carlsbergbyen
    v/ NN, Rambøll

Hvordan bruger du kontrolordningerne bedst?

Torsdag den 19. juni kl. 09.00 - 10.30

Tilmeld dig her

Hvad ligger der i ordet kontrolordning, hvorfor er det så vigtig at lave kontrol, og hvorfor er det ikke ligegyldigt, hvilken kontrol der bliver udført i forbindelse med renovering af afløbssystemer? Disse spørgsmål vil vi forsøge at besvare igennem indlæg fra interesseorganisationen NoDig Infra samt oplægsholdere fra de forskellige kontrolordninger indenfor ledningsrenovering, faldstammerenovering, TV-inspektionsordning, imens DANVA og Novafos giver deres syn på brug af ordningerne.

Program

  • Hvad sker der i Kontrolordningen for ledningsrenovering?
    v/ Kenn H. Lange, Ikast-Brande Spildevand A/S
  • Hvilke arbejder ligger der i Kontrolordningen for faldstammerenovering?
     v/ Rune Christian Bøvig, NIRAS
  • Status for DTVK
    v/ Morten Aaby, Vesthimmerland Forsyning
  • Hvilke mål har NoDig Infra?
    v/ Christian Lerche, KLAR Forsyning
  • Renoveringer i forsyningsbranchen
    v/ NN, Novafos
  • DANVA’s interesse i kontrolordningerne
    v/ Sten Kloppenborg, DANVA

TV-inspektion og DTVK

Torsdag den 19. juni kl. 11.00 - 12.10

Tilmeld dig her

TV-inspektion er den mest anvendte metode til at undersøge kloakker, både når der er problemer, og når man gerne vil vide, hvor længe de kan holde. Få mere at vide om, hvorfor TV-inspektion er så populær en undersøgelsesmetode, samt hør nærmere om DTVK, der er en kontrolordning, der kontrollerer de firmaer, der udfører TV-inspektion. Hvilke krav stiller DTVK til firmaerne, og hvad får kunder ud af at bruge firmaer tilknyttet DTVK?

Program

  • Fotomanualen: hvem, hvad, hvor og hvorfor?
    v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut
  • Hvad er DTVK, og hvilke krav stiller DTVK til firmaerne?
    v/ Morten Aaby, Vesthimmerlands Forsyning
  • Hvad er acceptkriterier, og hvordan hænger fotomanualen og acceptkriterier sammen?
    v/ Peter Hjortdal, Århus Vand

Overløb

Torsdag den 19. juni kl. 12.30 - 14.00

Tilmeld dig her

Der findes i dag cirka 4.300 overløbsbygværker placeret enten på selve renseanlæggene eller på kloakledningerne, der leder spildevandet til et af Danmarks ca. 675 renseanlæg. Der er stor fokus på at reducere antallet af overløb pga. forringet vandkvalitet mv. På denne konference sættes fokus på overløb, både i forhold til reduktioner, miljøgevinster og vandkvalitet.

Program

  • Overløb og vandkvalitet - Hvor er vi på vej hen?
    v/ Ole Mark, Veolia/Krüger
  • Reduktion af overløb - fra idé til anlæg på ét år
    v/ Herle Mo Madsen, Novafos
  • Handleplan for badevandskvalitet i Roskilde Fjord
    v/ Lars Pilmann, Fors
  • Hvordan kan man arbejde med at reducere overløb med afkoblinger?
    v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut