Rørsystemer og komponenter til vand og afløb (VA)
Dokumentation af rør og komponenter til drikkevand, afløb og energiforsyning
Få det nødvendige overblik over dokumentationskrav
Dokumentationskravene for rørsystemer- og komponenter til drikkevand og afløb er stadigt stigende, når det gælder holdbarhed, funktion og afsmitning af sundhedsskadelige stoffer.
Pga. forskellige nationale krav findes der for de fleste produkter i vandinstallationer ikke nogen harmoniseret standard og dermed ikke mulighed for CE-mærkning. I Danmark gælder byggeloven, hvor kravene er specificeret i bygningsreglementet BR18 §416 - §418.
Et eksempel på et nationalt krav, er afzinkningsbestandighed af vandberørte messingdele, da drikkevandet er regionalt forskelligt og kan være mere eller mindre aggressivt.
Nationale certifikater og godkendelser er dokumentation for, at du overholder den pågældende lovgivning.
En akkrediteret testrapport og inspektionsrapport er garantien for en troværdig dokumentation, som kan danne grundlag for et nationalt certifikat eller godkendelse.
Vi kan udføre både akkrediterede prøvninger i vores VA-laboratorium og inspektioner ude hos virksomhederne.
Information om rørsystemer og komponenter til vand og afløb
Læs mere
Læs mere
Internationalt overblik
Hos Teknologisk Instituts VA-laboratorium kan vi i kraft af vores mange års erfaring hjælpe dig med at få et overblik over de nationale krav og de tilhørende certificerings- og godkendelsesordninger, hvilket kan spare dig for tid og unødvendige udgifter for at opnå et produktcertifikat.
Vi kan med vores internationalt anerkendte laboratorier og vores akkrediterede prøvninger og inspektioner sørge for at grundlaget er i orden, for at du kan opnå godkendelse eller et certifikat, så du kan dokumentere, at dit produkt opfylder kravene, og du lovligt kan markedsføre dit produkt. Vi er bl.a. anerkendt til at udføre inspektion og mekaniske/-fysiske prøvninger for det tyske certificeringsorgan DVGW CERT GmbH.
Vi er også repræsenteret i Kina med en lokal medarbejder, der kan udføre de krævede inspektioner.
Danmark og Norden
Vi har et indgående kendskab til de danske krav til vandberørte produkter, der indgår i husinstallationen, vandforsyningen samt afløb. Det gælder både de mekaniske krav, som eksempelvis dokumenteres vha. en VA-godkendelse, der administreres af ETA-Danmark, og de sundhedsmæssige krav, som kan dokumenteres vha. en GDV-godkendelse, der administreres af Bolig- og planstyrelse.
Vi samarbejder med de øvrige nordiske myndigheder og testlaboratorier, og følger kravene i Norden nøje.
Få en virtuel rundvisning i vores VA-laboratorium, i videoen nedenfor.
I vores VA-laboratorium sker der en masse spændende ting. I vidoen kan du se vores dygtige kollega Francesa give en rundvisning i vores VA-laboratorium, hvor hun viser rundt og fortæller, hvad vi hjælper vores kunder med.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Afklaring af relevante prøvningskrav på specifikke markeder
- Hjælpe med den indledende kontakt til godkendelsesmyndigheder og certificeringsorganer
- Granskning af normer og standarder mht. prøvning
- Udføre akkrediteret prøvning ifm. udvikling og dokumentation, fx typeprøvning, hvor vi i samarbejde med Instituttets analyselaboratorier dækker alle relevante prøvninger
- Løbende dokumentation af fremstillingsprocesser og produkter gennem inspektion, GDV- tilsyn og årlig overvågningstest audittest.
- Mærkning med "Inspected by DTI", som er et bevis for, at produktet er underlagt kontrol af Teknologisk Institut.