Skadesudredning og tilstandsanalyse af naturstenskonstruktioner
Skadede natursten
Natursten anvendes i dag til mange forskellige formål indenfor byggeriet og udgør normalt et solidt og holdbart materiale.
Uanset om natursten anvendes som gulvfliser, udendørs belægning, tagdækning eller facadebeklædning kan der dog med tiden ske en uhensigtsmæssig ældning eller nedbrydning af stenen, og der kan opstå skader i konstruktionen. I nogle tilfælde kan der f.eks. være tale om at stenen mister sin styrke, mens der i andre tilfælde kan være tale om at stenen misfarves.
Uanset skadestypen kan Teknologisk Institut tilbyde en uvildig undersøgelse af stenens tilstand og klarlægge skadesårsagen.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Uvildig dokumentation af naturstenens type og kvalitet
- Vurdering af naturstenens tilstand og skadesomfang
- Opklaring af årsag til skader på naturstenen